DR P1 Orientering 30. januar 2009:
Efter 8 uger i sygesengen, skal kommunerne fremover kunne tilbyde, og kræve, at sygemeldte gradvist starter arbejde igen eller deltager i aktivering mindst 10 timer om ugen.
Denne nye mulighed er kommunerne som udgangspunkt rigtig glade for at få. Brugt målrettet, vil det ku' sikre, at visse langtidssyge kommer tilbage i arbejde igen, mener Kommunernes Landsforening, KL.
Men det kan ligefrem få den helt modsatte effekt, når regeringen ligefrem vil straffe kommunerne økonomisk, hver gang de undlader at sende en sygemeldt i aktivering.
Det gør KL nu opmærksom på og retter i et 11 sider langt høringssvar en skarp kritik mod grundlæggende elementer i regeringens plan for nedbringelse af sygefraværet.
Fremover vil staten kun refundere 35 procent af kommunernes udgifter til sygedagpenge til de sygemeldte, som ikke kommer i aktivering. Mens staten vil betale 65 procent af udgifterne for dem, der får en aktiveringsindsats.
Medvirkende: Camilla Treldal Jørgensen, konsulent i Kommunernes Landsforening.
af Jesper Tynell
Hør mere på:
Sygemeldte skal i aktivering (DR Online)
Der er lagt op til indbygget konflikt, hvor kommunerne er nødt til at sætte økonomien over lægernes faglige skøn.
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments