You are here

Mere økologisk landbrug i Danmark

Efter nogle år med tilbagegang i antallet af økologiske landbrug, ser det nu ud til, at udviklingen er vendt. Nye tal viser en fremgang i det økologiske areal i Danmark.

Danmark oplevede for 10 år siden et kraftig stigning i landmænd der ønskede at overgå til økologisk produktion. Fra 2002 begyndte antallet at falde, men den faldende tendens er nu vendt. Det viser en ny statistik fra Fødevareministeriet.

Antallet af økologiske landbrug steg i 2007, og ved udgangen af året var der 2.835 økologiske landbrug, hvilket er 41 flere end året før. Samtidig er det økologiske produktionsareal er steget til ca. 150.000 ha, hvilket er en forøgelse på ca. 4,2 procent.

Det økologiske produktionsareal udgjorde i 2007 ca. 5,6 % af det samlede landbrugsareal i Danmark. Andelen var ca. 5,3 % året før.

Læs mere på:
Mere økologisk landbrug i Danmark (fvm.dk) (14. maj 2008)