You are here

Borgerlisten i Vejle - liste E

Opstillet ved kommunalvalget 2005 i Vejle kommune.

TV2: tvivlsom klipning fra TV syd fra Vejle

I et indslag fra TV syd igår begik TV syd en grov manipulation og klippede Borgerlisten i Vejle ud af gadebilledet via beskæring og vinkler, så vores stand ikke kan ses. (Den største og pæneste på Rådhustorvet igår).

Det eneste tidspunkt, at vores stand kan skimtes er ca. 1 minut inde i indslaget. Vores stand stod centralt på Rådhustorvet, men det faldt åbenbart ikke i TV syd fotograften og journalistens lod at vise det reelle billede fra Rådhustorvet.

Borgerlisten i Vejle forsøgte at få dem til at interviewe Frank Rundstrøm, men det blev afvist. Det var ikke relevant til det indslag. Selvom han er nr. 1 på Borgerlisten I Vejles liste og dermed borgmesterkandidat til Ny Vejle kommune.

Dagens uddeling på Rådhustorvet i Vejle

Vi i Borgerlisten i i Vejle var på Rådhustorvet i Vejle idag og fik uddelt en masse løbesedler for os.

Tak for de mange, som kiggede forbi og fik en snak.

Det var strålende vejr. :)

Heldigvis havde vi en parasol solidt plantet oven på en anhænger, så vi kunne stå i tørvejr.

TV Syd kiggede også forbi. Men koncentrerede sig vist mest om den pseudonyhed med SFs logeavis betalt af KPC byg.

Venstre, SF og Socialdemokraterne har åbenbart afhandlet det meste i sammenlægningsudvalget forud for valget. Det må være konklusionen på det. Siden de nu ikke vil snakke om indholdet af deres politik, men istedet råbe op over en eller anden propaganda avis til fordel for Flemming Christensen. tsk tsk.

Borgerliste vil kæmpe for ny fødeafdeling i Vejle

Radio VLR i Vejle skrev igår:

Borgerliste vil kæmpe for ny fødeafdeling i Vejle
Vejle skal have sin fødeafdeling tilbage. Det mener Borgerlisten i Vejle.
Listen stiller op ved sit første valg 15. november. Og fødeafdelingen er en af listens kæpheste.

"Ny Vejles Byråd kan ikke tvinge regionen til at oprette en fødeafdeling på sygehuset. Men vi kan appellere til, at der etableres et partnerskab med en privat virksomhed - for eksempel Møholmklinikken", siger Borgerlistens spidskandidat, Frank Rundstrøm.

Han tror på idéen.

"Regeringen jo har lovet, at pengene skal følge patienten. Så der vil helt sikkert være økonomisk fornuft i at oprette en fødeafdeling på det grundlag. Men det vil kun lykkes, hvis det samlede byråd kæmper for sagen", siger han.

Sider

Subscribe to RSS - Borgerlisten i Vejle - liste E