Mindeord Henrik Christian Christiansen (25. august 2008)

Mindeord

AFGHANISTAN, Helmand: Den danske kampgruppechef og kompagnichefen skriver mindeord om oversergent Henrik Christian Christiansen

27-08-2008 kl. 11:05

Oberst Keld R.J. Christensen, chef for Den Danske Kampgruppe ISAF Hold 6:

Henrik_Christian_Christiansen.jpgDet er med stor sorg, at vi på Hold 6 mindes vores kollega, kammerat og ven oversergent Henrik Christian Christiansen, som den 25. august så brutalt blev revet fra os, mens han udførte det job, han elskede.

Mandag blev dagen, da vi fik endnu en tragisk påmindelse om, at farerne hernede findes alle steder. Ikke kun i Green Zone.

Henrik var klar over farerne. Af sted på sin femte udsendelse havde han taget stilling til, om det var en fare, han ville udsætte sig selv for. Han vidste, hvad han gjorde. Henrik var om nogen en professionel soldat.

Vores varmeste tanker går til Henriks pårørende, der nu må undvære Henrik og kun har minderne tilbage.

Vi har stadig en opgave hernede, som skal løses. Og den løser vi. Det gør vi, fordi Henrik – ligesom vi andre – tror på det, vi arbejder med.

Vi kører ud gennem porten i dag, i morgen, i næste måned. Vi lader ikke Henriks død være forgæves.

Æret være Henrik Christian Christiansens minde!

Major Jacob Andersen, chef for Charlie kompagniet:

Vores ven Henrik Christian Christiansen er på den hårdeste måde blevet taget fra os. Henrik døde af sine kvæstelser mandag den 25. august 2008 i Helmand.

Han pådrog sig sine kvæstelser, da han som altid gjorde sit job. Han blev såret af en eksplosion, mens han gjorde det, han elskede og virkelig var god til. Desværre stod hans liv ikke til at redde. Henrik døde som en soldat. Pludseligt og alt for tidligt.

Henrik var bogstaveligt talt støre end livet selv. Han var så fuld af livet, at man blev suget med af hans energi og nød det i fulde drag. For det var bekræftende, livsbekræftende.

Hvis Henrik selv skulle have valgt sin vej ud af denne verden, ville det have været, mens han gjorde det, han elskede. Han fik desværre på ulykkelig vis, og for os andre en uretfærdig måde, lov til som det sidste, han gjorde i denne verden, at få dette opfyldt.

Vi, der er tilbage, må leve med savnet og vide, at vi har været privilegerede i et alt for kort øjeblik.
Vi må og skal leve videre, og det skal vi gøre i hans ånd. Vi skal leve videre på den mest professionelle måde, for Henrik var om nogen iblandt os den mest professionelle soldat.

Vi er hårdt ramt, og det gør ondt, men vores mest dybtfølte og hjertelige tanker går til Henriks familie og pårørende, som må gå igennem denne værste tid. Vi kan kun trøste jer og sige, at på et tidspunkt bliver det morgen igen, og solen står op. Den vil aldrig skinne helt så stærkt som før, for der vil fra i dag og resten af livet altid være skyer på den, for minderne vil altid være der.

Tak for det alt for korte øjeblik vi fik lov til at være blandt de få udvalgte, som du tilsmilede med dit nærvær. Vi vil savne dig og have meget svært ved at komme videre, men vi skal nok, for det ville du have gjort, Henrik.

Æret være Henrik Christian Christiansens minde!

Fundet her:
Mindeord (Forsvaret.dk)