You are here

Vejle

Nyheder og indlæg om Vejle.

Ledig har fået erstatning af Vejle Kommune

 Radio VLR skriver idag:

En tidligere aktiveret fra Vejle har netop fået 5.000 kroner i godtgørelse for manglende ansættelsesbevis.

Pengene er tilfaldet manden efter langvarigt tovtrækkeri. Men Vejle
Kommune måtte give sig i sidste ende - kommunen havde nemlig ikke
tildelt sin tidligere aktiverede et gyldigt ansættelsesbevis, da han i
2001 blev sendt i aktivering. Og har man ikke fået et korrekt
ansættelsesbevis, har man krav på en godtgørelse på 5.000 kroner,
skriver Nyhedsbrevet 3F.

Tusinder kan rejse samme krav, siger advokat Henrik Karl Nielsen. Han
og advokatfirmaet Norsker og Co. har allerede vundet en række lignende
sager mod andre kommuner.

Vejle: Virksomheder afviser ordrer pga. manglende folk

Radio VLR i Vejle skriver idag:

Manglen på arbejdskraft er begyndt at gøre ondt på mange lokale virksomheder. De er nødt til at sige nej tak til ordrer - simpelthen fordi de ikke har folk nok til at udføre dem. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Arbejdsformidlingens Vejle-region oplyser nu om 12 flaskehalse - altså 12 områder, hvor arbejdskraften ikke kan leveres i det tempo, arbejdsgiverne har brug for den.

Især byggefagene er ramt. For eksempel KJ Byg & Montage i Vejle.

"Vi måtte for nylig takke nej til en totalrenovering af en butik. Det var ellers en udmærket ordre, der ville have betydet to-tre ugers arbejde", siger direktør Kim Hvas.

Rengøringsfirmaet Svane Miljø i Fredericia søgte nye folk via Arbejdsformidlingen i to måneder uden at få en eneste henvendelse.

Ny Vejle får "Gammel Vejles" byvåben

Radio VLR i Vejle skrev igår: 

Planerne om et nyt byvåben til Ny Vejle Kommune er droppet. I stedet
skal "Gammel Vejles” byvåben bruges. Det skal dog shines op og
rentegnes først.

Det er i hvert fald indstillingen fra borgmestrene i Børkop, Vejle og
Jelling. Og den ventes vedtaget af  Sammenlægningsbyrådet i morgen.
Jelling-borgmester Arne Sigtenbjerggaard havde håbet, at et af de syv nye forslag kunne bruges.
"Men personligt har jeg det sådan med forslagene, at ingen af dem "klinger" hos mig", siger han.
Fra starten af sammenlægningsprocessen er der brugt megen energi på, at de fire oplandskommuner lægges sammen med Vejle - og at de ikke lægges ind under Vejle.
Men nu få kommunen både Vejles navn og byvåben. Arne Sigtenbjerggaard
erkender, at der dermed er risiko for at tirre lokal-patriotismen i
Børkop, Jelling, Egtved og Give.

"Selvfølgelig er der følelser omkring et byvåben. Men jeg ved ikke,
hvor mange, der vil falde bagover af ærgrelse over det her. Og jeg
tror, at hvis vi skulle diskutere byvåben med alle 103.000 borgere i Ny
Vejle, så kunne vi meget vel ende med 103.000 forskellige forslag",
siger han.

Nyheder:

Sider

Subscribe to RSS - Vejle