Brev til Eva Kjer Hansen: PISA og kontanthjælp
Mail korrespondance til Socialminister Eva Kjer Hansen og Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen vedr. Ghettoplan/ghettoisering, diskrimination i denne og kontanthjælpsloftet (Flere i arbejde)
1 - start | 2. svar EKH | 3 - svar FLJ | 4 - svar CHF
Til Eva Kjer Hansen,
Tak for din mail.
Jeg kunne næsten forudse, at Justitsministeriet ikke havde noget at bemærke.
Men måske skulle de i JM ændre deres tankesæt en lille smule. For hvis kravet om frasortering gik på hudfarve (som nok er den mest profilerede diskriminationsfaktor), så ville de ikke være et sekund i tvivl.
Men nu når jeg har din opmærksomhed, så vil jeg godt gøre dig opmærksom på sammenhængen imellem nedsættelsen af kontanthjælp via loftet over kontanthjælp og de dårlige PISA tal.
Rapporten fra SFI (28.6.05) viser at 93% af dem, der er ramt af loftet over kontanthjælp er børnefamilier.
Børnene er som et spejl af forholdene i de enkelte familier og den uro, som forældrene oplever fanger børnene også.
Resultatet kan man se på de skoler med stor koncentration af børn af familier på overførselsindkomst.
Tilfældigvis er det også samme skoler, hvor der er mange almene boliger. Nogle steder kaldes de for ghettoer.
Når man sætter folk under pres, som via regeringens aktiveringspolitik og stadig jagt på krav om arbejdsmarkedsparathed.
Så reagerer folk forskelligt. For nogle knækker filmen og de går i opløsning. Tyr til druk, hustruvold og vold imod børn.
Taberne bliver børnene under alle omstændigheder.
Resultatet kan ses i PISA tallene.
Krav om bedre uddannelse til lærer, flere penge til skolerne eller andre tiltag vil ikke efter mening gøre nær så stor forskel, som hvis folk på kontanthjælp fik flere penge at overleve på som før 1.1.2004. Eventuelt via at kommunerne får et krav om at give de ca. 1.000,- om måneden til folk i aktivering.
Menneskeligt og samfundsøkonomisk vil det være den bedste løsning.
Jeg håber, at du kan se sammenhængen og at du har mulighed for at kunne påvirke resten af regeringen på det her spørgsmål.
Tak for din tid og
Spred Glæde... trods alt :/
Flemming Leer Jakobsen, Vejle