You are here

kontanthjælp

Kontanthjælp er det nederste sociale sikkerhedsnet for folk uden arbejde.

Brev til Eva Kjer Hansen: Diskrimination i Lov nr 328 af 18.5.05 (Ghettoplan)

Mail korrespondance til Socialminister Eva Kjer Hansen og Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen vedr. Ghettoplan/ghettoisering, diskrimination i denne og kontanthjælpsloftet (Flere i arbejde)
1 - start | 2. svar EKH | 3 - svar FLJ | 4 - svar CHF

Til Socialminister Eva Kjer Hansen,

23. maj 2005

Jeg vil godt gøre opmærksom på, at Lov nr 328 af 18.5.05 ( Lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og lov om kommunal anvisningsret) indeholder lovbestemt diskrimination rettet imod folk på kontanthjælp og starthjælp.

Danmark har ratificeret den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og er via sit engagement i internationale sammenhæng bannerfører for overholdelse af menneskerettigheder. Derfor undrer det mig, at den nuværende regering kan indføre lovbestemt diskrimination. Det drejer sig om §51 b, stk 1:

"...afvise boligsøgende på ventelisten, som ikke allerede har en bolig i afdelingen, når den boligsøgende og dennes eventuelle ægtefælle i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget kontanthjælp eller starthjælp.. "

Dette er en klokkeklar overtrædelse af EMRK artikel 14:

"Nydelsen af de i denne konvention anerkendte rettigheder og friheder skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørighed til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold."

Jeg håber, at du som socialminister vil tage initiativ til at fjerne denne overtrædelse af grundlæggende menneskerettigheder og fremover instruere retsfaglige eksperter i både social- og justitsministeriet til at kontrollere for eventuelle konventionsbrud fremover.

Med venlig hilsen

Flemming Leer Jakobsen

Eva Kjer Hansen svarer vedr. diskrimination i ghettoplan

Mail korrespondance til Socialminister Eva Kjer Hansen og Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen vedr. Ghettoplan/ghettoisering, diskrimination i denne og kontanthjælpsloftet (Flere i arbejde)
1 - start | 2. svar EKH | 3 - svar FLJ | 4 - svar CHF

Flemming Leer Jakobsen

4. juli 2005

Tak for din e-mail af 23. maj 2005, hvor du skriver, at lov nr. 328 af 18. maj 2005, § 51 b, stk. 1, diskriminerer kontanthjælpsmodtagere.

Jeg er enig i, at Danmark naturligvis skal overholde de internationale forpligtelser, der ligger i ratifikationen af den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Lovforslaget har således været forelagt Justitsministeriet med henblik på en vurdering af, om det overholder grundloven og de internationale konventioner, herunder den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og Justitsministeriet havde ingen bemærkninger.

Jeg er ikke enig med dig i, at loven diskriminerer kontanthjælpsmodtagere. Bestemmelsen giver kommunalbestyrelsen mulighed for at beslutte, at boligorganisationerne skal afvise boligsøgende på kontanthjælp, starthjælp eller integrationsydelse i udsatte almene boligområder, men under forudsætning af at disse boligsøgende får tilbudt en anden passende bolig i kommunen.

Tiltaget skal ses som led i regeringens strategi mod ghettoisering, der har til formål at bekæmpe ghettodannelse i de mest udsatte boligområder i landet. Tilflytning af ressourcesvage grupper og fraflytning af ressourcestærke er kernen i ghettoiseringsprocessen. Det afgørende for en vellykket indsats er derfor bl.a. at forhindre, at flere ressourcesvage borgere flytter ind i de pågældende boligområder.

Samtidig skal der selvfølgelig sættes ind med en vifte af andre tiltag, således at man ved en samlet og helhedsorienteret indsats får vendt udviklingen i de pågældende boligområder.

Med venlig hilsen

Eva Kjer Hansen

Helles sande ansigt: om en ny chance til alle

Nu har socialdemokraterne og Helle Thorning-Schmidt smidt masken. Arbejdsløse kan ikke forvente nogen støtte derfra.

Det hele begyndte med regeringens nye luftboble, som man påstår vil skaffe arbejde til 10.000 arbejdsløse indvandrere i løbet af tre år.

Af Erling Frederiksen, formand for Landsorganisationen af Arbejdsledige

Regeringen vil bl.a. skaffe arbejdspladser ved at nedsætte kontanthjælpen for ægtepar efter to år uden arbejde.

Den ene ægtefælde skulle nedsættes til 4.200 kr. om måneden før skat, ifølge forslaget. Regeringen ønsker at skære ned på kontanthjælpen til ægtepar, fordi det hovedsageligt er indvandrere som lever i ægteskaber.

Helle Thorning-Schmidt ville vise handlekraft og overgå regeringen. Regeringens forslag var for dårligt. Helle og hendes spinddoktor har problemer, fordi hun ikke har leveret de lovede visioner eller præsenteret noget som helst nyskabende.

Blæksprutten Hjørring benytter tvangsarbejdere

I denne uge sætter jeg fokus på firmaer, der benytter tvangsarbejdere i Danmark til at udføre ordinært arbejde.

Den første på listen er:

Rengøringsfirmaet Blæksprutten, Hjørring v./ Vibeke Haaning, som benytter aktiverede kontanthjælpsmodtagere til at gøre rent. Det får de en timeløn, som svarer til 36 kr. i timen for.

Vibeke Haaning udtaler til DR Nordjylland, at ordningen er "glimrende".

Sider

Subscribe to RSS - kontanthjælp