Enigt EU kræver åbenhed om nettets nye grundlov
De dybt hemmelige forhandlinger om internettets kommende grundlov - antipirattraktaten ACTA - skal frem i lyset. Det kræver et massivt flertal i EU-Parlamentet. Med 633 stemmer for og 13 imod har alle Parlamentets grupperinger nu vedtaget, at Kommission og Rådet skal fremlægge alle dokumenter fra forhandlingerne. Hvis ikke det sker, truer Parlamentet med at hive Kommissionen for domstolene og stemme den endelige traktat ned.
Den danske regering støtter nu åbenhed i forhandlingerne.