You are here

Læserbreve

Ejendomsejerne jubler over huspriserne

denmarkonline.dk har modtaget følgende:
Kurt-Emil Ravn København Sv. skriver:

-Men, der er noget galt i at, når man køber et hus i 1986 for
kr. 860.000,- og idag står huset til kr. 3,5 millioner og man kun har
renoveret for ca. kr. 200.000,- og sælger huset, for at flytte i
lejlighed, så er der en gevinst på kr. 2.640.000,-
-Yderligere skriver BRF-Kredit at der er ca. kr. 9,5 mia.
-Et andet sted læste jeg at der er ca. kr. 1.000 mia. i kursgevinster,
så, hvad skal deres børn give for, at få et sted at bo, imens de er
under uddannelse, fordi forældrene ligenu gnider sig i hænderne på
grund af en dårlig boligpolitik?!
Bliver boligsikringen forhøjet?

Langtidsledige er vor tid slaver

Så kom den store velfærdsreform i hus. Nu er Folketinget gået på ferie og træffes først til oktober. Men der er en gruppe, der, som sædvanen er i landet, bliver glemt og ignoreret, og det er de langtidsledige, de svageste i vores samfund. Ingen politikere ser noget stemmepotentiale gå tabt ved at svigte dem.
Læs mere her.
Kilde: jp.dk af Jørgen Carsten Hansen

Via
[Bistandsbums.dk]

Barnemord !

denmarkonline.dk har modtaget følgende:
Kai Dalsgaard, udenrigspolitisk ordfører for De Grønne, Odder skriver:

  Nu kræver også terrorbombninger i Libanon deres ofre blandt børn.Tirsdag morgen dræbtes en familie med forældre og 10 børn. I lighuset viser faderen en lille arm fra en baby og siger bittert "Kom og se hans våben. Her er jeres terrorist"
  Og han fortsætter "Hvis Hezbollah kidnapper 2 soldater er det en sag mellem to militærgrupper. Men hvorfor angriber de børn? Hun var ikke i færd med at angribe Tel Aviv" og fremviste sin 6 måneders dræbte datter. "Hun sov sammen med sin fader".
   Og i dagens avis d.16.juli har Ritzau en artikel med overskriften "18 civile brændt ihjel". En israelsk kamphelikopter ramte en minibus med en raket, og de indespærrede blev brændt levende sagde FN-soldater og hospitalsfolk. 9 af de dræbte var børn. De var på vej væk fra deres landsby på opfordring af de israelske styrker.
  Og imens sidder vores udenrigsminister i Sikkerhedsrådet og vil ikke stemme for en resolution der skal stoppe kampene. Sammen med 3 andre undlader han at stemme, vel fordi USA stemmer nej.
  Hvor tappert mens børnene omkommer!

Racisme!

denmarkonline.dk har modtaget følgende
Kai Dalsgaard
, De Grønne, Odder skriver: 

   Ved begravelsen i 1994 af Baruch Goldstein, der spadserede ind i en moske og med et maskingevær dræbte 29 palæstinensere og sårede 125 andre, sagde prædikanten "En million araberes liv er ikke så meget værd som en jødisk fingernegl".
   Denne racistiske holdning afspejles i Israels angreb i dag på  den palæstinensiske befolkning. Det sker med tusinder af hærstyrker samt et luftvåben, der har bombarderet Gazas eneste el-værk. Dette sørgede for strøm, vandforsyning, spildevandsbehandling m.m .Også vandforsyningen til to flygtningelejre blev ramt ligesom raketter affyres mod private vandingsanlæg på tagene. Mere end 50 palæstinensere er foreløbig blevet dræbt under angrebene.
     Alt med den officielle begrundelse at man vil befri en tilfangetagen krigsfange. For første gang i historien ser vi nu en hær, der straffer en hel befolkning for en krigsfanges skyld og afviser forhandling.
   "Fingerneglen" viser derfor hen mod en nutidig statsracisme, der skaber israelske overmennesker uden hensyn til international ret, som bl.a. krigsforbryderdomstolen i Nürnberg har fastslået. En skæbnens ironi at det blev det jødiske folk der praktiserer det.

Sider

Subscribe to RSS - Læserbreve