socialpolitik

Mail korrespondance til Socialminister Eva Kjer Hansen og Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen vedr. Ghettoplan/ghettoisering, diskrimination i denne og kontanthjælpsloftet (Flere i arbejde)
1 - start | 2. svar EKH | 3 - svar FLJ | 4 - svar CHF

Kære Flemming Leer Jakobsen

Tak for Deres e-post af 5. juli 2005, som jeg har modtaget fra socialminister Eva Kjer Hansen, da spørgsmål om kontanthjælp hører under mit ansvarsområde.

Generelt om reglerne om loftet over den samlede hjælp til forsørgelse kan jeg oplyse, at som led i forliget om Flere i Arbejde - som regeringen indgik med en bred kreds af Folketingets partier efteråret 2002 - indførtes der pr. 1. januar 2004 et loft for, hvor meget den enkelte i alt kan modtage i kontanthjælp, særlig støtte (efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik) og boligstøtte.

Loftet omfatter alle kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget ydelserne i mindst 6 sammenhængende måneder fra den 1. juli 2003 både de, der er langt fra et arbejde, og de, der er tættere på. Der er sat en øvre grænse for nedsættelsen af boligstøtte/særlig støtte som følge af loftet. Der røres ikke ved den kontanthjælp, som den enkelte er berettiget til.

Jeg vil gerne slå fast, at det er regeringens holdning, at det altid skal kunne betale sig at arbejde for alle grupper også gruppen af forsørgere frem for at modtage passiv forsørgelse. Indførelsen af loftet har til formål at sikre, at der er et økonomisk incitament til at komme i arbejde, idet det samlede rådighedsbeløb for modtageren af kontanthjælp så vidt muligt altid bør være lavere end rådighedsbeløbet ved almindeligt arbejde. Loftet betyder samlet set, at selv få timers arbejde om ugen helt eller delvist opvejer nedsættelsen som følge af loftet; et ægtepar med børn, der bliver ramt af loftet, skal ofte kun arbejde omkring fem timer om ugen hver for at få en gevinst på 1.000 kr. om måneden efter skat.

Ifølge rapporten fra SFI har loftet over kontanthjælpen bidraget til at øge jobsøgningen lidt hos dem, der er berørt af de nedsatte ydelser. Jeg vil i den sammenhæng gerne bemærke, at jeg er overrasket over, at kommunerne ikke har gjort mere for at informere de berørte kontanthjælpsmodtagere om, at det kan betale sig at arbejde. Jeg havde gerne set, at loftet over ydelserne havde fået flere i job hurtigere.

Men reglerne har kun virket i kort tid. Sammen med kommunernes svage informationsindsats kan det bidrage til at forklare de manglende resultater. Samtidig hæfter jeg mig ved, at SFI selv påpeger, at analyserne påvisse områder er mangelfulde, og at det derfor er for tidligt at drage håndfaste konklusioner om beskæftigelseseffekten.

Endnu engang tak for Deres brev.

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen

Mail korrespondance til Socialminister Eva Kjer Hansen og Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen vedr. Ghettoplan/ghettoisering, diskrimination i denne og kontanthjælpsloftet (Flere i arbejde)
1 - start | 2. svar EKH | 3 - svar FLJ | 4 - svar CHF

Til Eva Kjer Hansen,

Tak for din mail.

Jeg kunne næsten forudse, at Justitsministeriet ikke havde noget at bemærke.

Men måske skulle de i JM ændre deres tankesæt en lille smule. For hvis kravet om frasortering gik på hudfarve (som nok er den mest profilerede diskriminationsfaktor), så ville de ikke være et sekund i tvivl.

Men nu når jeg har din opmærksomhed, så vil jeg godt gøre dig opmærksom på sammenhængen imellem nedsættelsen af kontanthjælp via loftet over kontanthjælp og de dårlige PISA tal.

Rapporten fra SFI (28.6.05) viser at 93% af dem, der er ramt af loftet over kontanthjælp er børnefamilier.

Børnene er som et spejl af forholdene i de enkelte familier og den uro, som forældrene oplever fanger børnene også.

Resultatet kan man se på de skoler med stor koncentration af børn af familier på overførselsindkomst.

Tilfældigvis er det også samme skoler, hvor der er mange almene boliger. Nogle steder kaldes de for ghettoer.

Når man sætter folk under pres, som via regeringens aktiveringspolitik og stadig jagt på krav om arbejdsmarkedsparathed.

Så reagerer folk forskelligt. For nogle knækker filmen og de går i opløsning. Tyr til druk, hustruvold og vold imod børn.

Taberne bliver børnene under alle omstændigheder.

Resultatet kan ses i PISA tallene.

Krav om bedre uddannelse til lærer, flere penge til skolerne eller andre tiltag vil ikke efter mening gøre nær så stor forskel, som hvis folk på kontanthjælp fik flere penge at overleve på som før 1.1.2004. Eventuelt via at kommunerne får et krav om at give de ca. 1.000,- om måneden til folk i aktivering.

Menneskeligt og samfundsøkonomisk vil det være den bedste løsning.

Jeg håber, at du kan se sammenhængen og at du har mulighed for at kunne påvirke resten af regeringen på det her spørgsmål.

Tak for din tid og

Spred Glæde... trods alt :/
Flemming Leer Jakobsen, Vejle