Gravide rygeres børn har mindre fertilitet
Tre måneder gamle fostre af rygere har 41 procent færre kønsceller end ikke-rygeres fostre. Det er de celler, der skal danne sæd og æg hos fostrene, når de er voksne.
Det viser helt ny dansk forskning fra Rigshospitalets Reproduktionsbiologiske Laboratorium.- Tobakken skader allerede meget tidligt. Typisk før kvinden overhovedet ved, hun er gravid. Derfor skal kvinder stoppe med at ryge, selv når de tænker på at blive gravide, siger professor Claus Yding Andersen fra Laboratoriet.