Kommuners sparekrav går ud over de allersvageste børn
Kommunerne sparer og placerer samfundets allersvageste spædbørn i plejefamilier. Men familierne mangler den psykologiske indsigt og erfaring, som børnenes behandling kræver. Det kan få alvorlige konsekvenser for børnenes tilværelse og tilmed blive dyrere for samfundet, lyder kritikken fra eksperter og fagfolk.
Spædbørn af misbrugere og alkoholikere bliver ifølge fagfolk i stigende grad placeret i plejefamilier i stedet for på døgninstitutioner og observationshjem.