Uddrag af artikel af Steffen Knudsen, DR
Balance og propaganda
Jeg ville ønske, at jeg hver anden dag kunne hoppe ud af helikopteren og sidde i Bagdad og berette om de civile irakeres lidelser. Heldigvis har vi en fantastisk reporter i Bagdad. Hun er næsten altid på live i samme udsendelse som mig, og det giver balance.
(...)
De formelle begræsninger
En dag hører jeg detaljer om forberedelserne til angrebet på Saddam International Airport og dermed indledningen til de afgørende kampe om Bagdad. Hamrende god historie men jeg kan ikke fortælle den, for det sker først om 36 timer. Samme dag har jeg set, at gravemaskiner er ved at bygge en landingsbane til Hercules-fly omkring 100 kilometer fra Bagdad. Jeg finder det helt naturligt ikke at sige noget til seerne, for det ville jo være at afsløre militære hemmeligheder. Desuden er det en del af en skriftlig aftale, jeg har lavet med det amerikanske militær.
Læs hele artiklen her: Irak: Embedded journalist: Med soldaterne til fronten (cfje.dk) af Steffen Knudsen, DR.
Andre artikler: Journalister i krig - om mediedækningen af Irak-krigen (cfje.dk) cfje.dk er Center For Journalistik og Efteruddannelses hjemmeside ved Danmark Journalisthøjskole.
Artiklen viser med kedelig aktualitet fra i lørdags med bomben imod en dansk patrulje den svære balancegang for journalister under krigslignende forhold.
En effektiv måde, at sætte en stopper på krige på er, at sætte politikkerne i forreste række i en krig. Det skulle nok få de fleste politikkere på andre tanker.
Måske Fogh og Per Stig Møller skulle sendes til Irak for at afløse de danskere, der er dernede nu.
Desværre tror jeg ikke, at det bliver sidste gang en dansk soldat i Irak kommer i nyhederne. Trist.
Men jeg må sige, at jeg nok selv ville have deltaget i en Irak mission. Hvis jeg var 21 år. Lige færdig med værnepligt og eventyrlysten. Men nu er jeg ikke 21.
Nu synes jeg bare, at danske soldater skal trækkes ud af Irak. Hurtigst muligt. Spanien gjorde det. Så kan Danmark vel også.
Lad Amerikanerne rage deres egne kastanier ud af ilden. De har sagt a, så må de også selv sige b.
Via
[Kildemateriale] fra Nørrebros Teater til forestillingen "Let´s Kick Ass". En satirisk musical om krigen i Irak med Anders Fogh Rasmussen og George Bush.