elektroniske valg

Selvom seks kommuner har ønsket det, er elektronisk stemmeafgivelse ikke på vej i Danmark. Historierne om problemer i det amerikanske valg spiller ingen rolle, men en hollandsk beslutning om at skifte tilbage til papir har gjort indtryk.

Stemmer, der registreres forkert eller stemmemaskiner, der bryder sammen. I kølvandet på det amerikanske præsidentvalg har skrækhistorierne om, hvad, der kan gå galt med stemmemaskiner, floreret, men det vil ikke få indflydelse på, om Danmark kommer til at bruge tilsvarende maskiner til kommende valg.

Højst to ud af seks elektroniske valgmaskiner virkede i et særligt udsat valgdistrikt i Ohio, og overalt i landet skabte problemer med valgmaskiner lange køer. Det skabte grobund for fup-sms'er og mails, der bad Obama-vælgere om at vente med at stemme til i dag.

Som ventet vandt demokraternes præsidentkandidat Barack Obama valget i nat - og som ventet tabte de elektroniske valgmaskiner i flere stater rundt om i landet, skriver Wired.com

ComputerViews: Efter flere kaotiske forsøg med maskinel stemme-afgivelse er mange amerikanske stater rykket tilbage til start inden tirsdagens valg. Papir-stemmesedlerne er igen blevet fundet frem.

(...)

Også i 2006 var der store problemer med de trykfølsomme apparater. Under kampvalget om den sidste af Floridas i alt 13 pladser i det amerikanske senat forsvandt mere end 18.000 stemmer, der var blevet indtastet på de nye stemme-maskiner. Back up var der ingen af, og stemmerne var bare væk.

Amerikanerne afgiver i næste uge deres stemmer til præsidentvalget på elektroniske maskiner. Men vi vil aldrig kunne stole helt på e-valg, siger den danske forsker Carsten Schürmann, der er lektor på IT-Universitetet.

Elektroniske valg, som det der snart finder sted i USA, vil aldrig kunne gøres sikre. Enten vil vælgeren ikke have nogen mulighed for at tjekke, om den elektroniske valgmaskine har registreret den afgivne stemme korrekt. Eller også vil der være en risiko for, at maskinen afslører vælgerens identitet.