finanskrisen 2008-09

Ialt er der indtil nu bevilget Kr. 29,5 Mia. til pengeinstitutter & Kr. 6,8 Mia. til realkreditinstitutter.

Danske Bank modtager Kr. 24 Mia. som den største modtager af bankpakke 2. Oprindeligt søgte Danske Bank om Kr. 26 Mia.

Se en opgørelse her nederst på denne side:
Ventetid skaber stor uro om Amagerbanken (Berlingske Business.dk) (15. september 2009)

Dagbladet Arbejderen er faldet over en interessant detalje i finanslovsforslaget for 2010:

Erhvervslivet betaler mindre og mindre til statskassen. Det viser de seneste års finanslove fra den borgerlige regering.

Ifølge regeringens forslag til finanslov for 2010 forventer den, at erhvervsskatterne vil bidrage med bare syv procent af indtægterne til staten. I kolde kontanter svarer det til 41,6 milliarder kroner ud af 576,5 milliarder kroner, som regeringen forventer bliver statens samlede indtægter i 2010.

I finansloven for i år har regeringen forventet, at erhvervsskatterne ville bidrage med 80 milliarder kroner, hvilket skulle svare til omtrent 12 procent af statens indtægter i år. Der er altså tale om næsten en halvering af erhvervslivets bidrag til den såkaldte fælles kage.

Danmarks største investor, ATP, ser en risiko for nye kursfald på aktiemarkederne, og betegner efteråret som udfordrende. Første halvdel af året forløb ifølge ATP selv tilfredsstillende og resulterede i et overskud på 3,3 milliarder kroner.

ATP tør endnu ikke stole på et økonomisk opsving og frygter, at aktierne vil falde tilbage igen.

DR P1 Orientering d. 14. august 2009:

Krisen kradser, og EU-kommissionen har givet medlemslandene lov til at udstede bankgarantier for næsten 22 billioner kroner - altså 22.000 milliarder. Dertil kommer direkte kapitalindsprøjtninger til bankerne for 2.300 milliarder kroner.

Det er en tredjedel af EU's samlede bruttonationalprodukt, som 18 af de 27 lande har afsat til bankerne. Resten af EU-medlemmerne, som er ni Øst- og centraleuropæiske lande, har af forskellige årsager slet ikke brugt bankpakker.