You are here

Socialrådgivere frygter flere fattige

DR P1 Formiddag idag:

"Jeg savner en politisk debat om, hvorvidt den her regel virker efter hensigten, eller om vi i virkeligheden ekskluderer en særlig gruppe af yderst sårbare fra at deltage i det danske samfundsliv." Det siger formanden for Dansk Socialrådgiverforening Bettina Post, der er skeptisk overfor de nye stramninger i kontanthjælpen.

Stramningen kommer, efter regeringen og Dansk Folkeparti har genforhandlet udlændingepolitikken, og rammer ægtepar på kontanthjælp. Fremover skal begge ægtefæller arbejde mindst 450 timer i løbet af to år for at bevare kontanthjælpen i forhold til den tidligere 300-timersregel.

(...)

"Reglerne rammer en gruppe, som vi har vurderet, at det ordinære arbejdsmarked ikke vil aftage. Det er enten, fordi de mangler kompetencer, at der er sprogproblemer, eller fordi helbredet er dårligt."

Den såkaldte matchgruppe fire dækker over folk, som er i virksomhedspraktik eller løntilskudsjob. De er i gang med at dygtiggøre sig, men bliver alligevel ramt, fordi de ikke lever op til reglerne.

Stramning giver bagslag
Bettina Post forklarer, at beskæftigelsesministerens intentioner med stramningen kun virker for en mindre gruppe.

"Det er rigtigt, at der har været en gruppe, hvor vi har haft en mistanke om, at hvis vi kunne presse dem lidt hårdere, var det muligt at få dem ud på arbejdsmarkedet. Der har reglen været med til at få nogle i arbejde, vi ikke kunne nå tidligere."

Gruppen tæller dog kun en tredjedel af det samlede antal familier, og man ved meget lidt om, hvordan resten af familierne klarer sig. I følge Bettina Post, ser det ud til at de falder helt ud af systemet og har svært ved at forsørge deres familier.

Hør mere her:
Socialrådgivere frygter flere fattige (DR Offline) ;)