You are here

Intensiv overvågning i EU er højt på dagsordenen

DR P1 Orientering d. 29. september 2008:

Overvågning 760731_overvaagning_smll.jpgIntensiv overvågning af borgerne står også øverst på EU's dagsorden. Fremover skal computere automatisk finde frem til mistænkelige personer ved at samkøre oplysninger.

Computere skal i fremtiden finde frem til personer, der måske kan mistænkes for at planlægge eller have begået en forbrydelse. Det skal de gøre, ved automatisk at sammenkoble en strøm af digitale informationer om, hvad vi siger i telefonen, hvordan vi bevæger os gennem byen, hvor vi overfører penge til, hvad vi skriver om os selv på internet og meget mere.

Næste skridt i EU's politi- og sikkerhedssamarbejde skal derfor være at sammenkoble computere i EU - at give mulighed for at få adgang til alle hinandens oplysninger og på den måde gøre det muligt at regne ud, hvem, det er værd at holde særligt øje med.

Det foreslår den såkaldte fremtidsgruppe i EU på baggrund af en rapport fra det tidligere portugiske formandsskab. Seks indenrigsministre fra lande, der indgår i gruppen, har allerede vedtaget disse anbefalinger.

Medvirkende: Henning Mortensen,  Chefkonsulent, DI.

Af Jesper Tynell

Hør mere på:
Intensiv overvågning i EU er højt på dagsordenen (DR Online)

Jeg kan konstatere, at film "Minority Report" har sat sig varige spor i bestræbelserne på at bekæmpe kriminalitet blandt EU-eliten. Nu skal kriminelle spottes før de begår en kriminel handling.

Jeg må håbe, at princippet om at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist ved en uafhængig domstol fortsat vil være et grundprincip. Men jeg kan have mine bange anelser...

Billede fra stock.xchng

Kommentarer