You are here

Karen Jespersen sætter ind mod ghettoer

Boligselskaber skal have lov til at vælge beboere til og fra, foreslår velfærdsministeren.

En ny lovpakke fra velfærdsminister Karen Jespersen (V) skal forhindre islamiske parallelsamfund i at opstå i udsatte ghettoområder.

Karen Jespersen sætter ind mod ghettoer (Politiken.dk)


Statssanktioneret diskrimination fortsætter


Allerede ved den første Ghettoplans indførelse i 2005 gjorde jeg daværende Socialminister Eva Kjer Hansen opmærksom på, at udelukkelse fra boliger i et boligområde p. gr. a. indkomst er diskrimination.

Det blev dengang selvfølgeligt afvist af den daværende socialminister med begrundelsen, at justitsministeriet havde sagt god for det. Det var ikke diskrimination. Men den vurdering, som iøvrigt dengang foregik og vist nok stadigvæk foregår mundtligt imellem de berørte ministerier og justitsministeriet er ikke fem flade ører værd. (Jeg forsøgte at få aktindsigt i vurderingen og fik at vide, at det foregik mundtligt. Derfor er der ingenting på skrift.) Justitsministeriet vil altid godkende alle forslag fra regeringen, som værende i overenstemmelse med tiltrådte menneskerettighedskonventioner. Tænk bare på Tvindsærloven, som med Justitsministeriets billigelse i 1996 blev vedtaget i strid med Grundloven. Det afgjorde Højestret i 1999.

Danmark laver lovbefæstet diskrimination rettet imod borgere på lave sociale ydelser (kontanthjælp, starthjælp & integrationsydelse) og nægter dem retten til frit at kunne bosætte, hvor de har lyst til.

Det er skammeligt !

Du kan læse korrespondancen her med Eva Kjer Hansen tilbage i 2005