Igår kom jeg ved et tilfælde til at høre DR P1 Apropros udsendelse om Askese og fred. Det var faktisk ret så interessant og udsendelsen beskæftiger sig med, at man idag er så meget på hele tiden enten via en computer eller via mobiltelefonen.
Selve omtalen fra hjemmesiden til indslaget er denne:
I dag hvor er vi omgivet af tummel og vrimmel, forbrug, I-pods, mobiltelefoner, TV, larm og støj, kunne man næsten tro at alt drejede sig om at undgå stilheden. Og at det er derfor, vi har fundet på så mange underholdnings- og kommunikationsmetoder, at vi næsten drukner i en kakofoni af opmærksomhedskrævende dimser, tjenester og situationer.
Og faktisk kan det også mærkes i de måde, vi er sammen på. Det kræver en beslutning, måske ligefrem en kraftanstrengelse at gå 'offline': Stilhed er blevet en mangelvare i vores moderne tid. De fleste ville have godt af at koble ud og komme ned i fart.
For få for generationer siden fik man stilheden automatisk. Der var ikke tv. Når det blev mørkt gik man i seng. Og en søndag eller en hel påskeferie kunne for børn og rastløse sjæle føles som en ørkenvandring i stilhed, stilstand og kedsomhed.
De stille dage er forsvundet - Men hvad blev der af stilheden?
Medvirkende: Ingrid Ortmann, psykolog
Tilrettelæggelse: Asger Rosenberg og Mikkel Krause
Hør mere på:
Apropos... Askese og fred (DR Online) (30. september 2008)
Ingrid Ortmann kommer med flere eksempler på mennesker, som er blevet overeksponeret af at konstant at være på hele tiden og medfølgende sammenbrud. Nogle kommer sig helt og andre gør ikke. Dem, der ikke gør mister eksempelvis evnen til at huske ting. Hvorvidt unge nu om dage, som er opvokset med alle de forskellige dele af IT og kommunikation vil opleve den samme form for sammenbrud. Ja, det ved man simpelthen ikke - endnu.
Men brugen af mobiltelefonen har indvirkning på eksempelvis evnen til læring. Læs mere her:
2 ud af 3 unge kan ikke håndtere intens brug af SMS og kritisk tænkning
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments