You are here

DR censurerer DR2 Premieres første udsendelse på nettet

At sige sandheden er åbenbart ikke DR2 Premieres mission.

Uden at fortælle det på den online udgave af DR2s nye filmmagasin havde de i første omgang skåret en sætning ud af online versionen af den første udsendelse.

Oprindeligt sagde studieværten Mikkel Munch-Fals følgende:

"Er Michael Moore en demagog der, fører sig frem som arbejderklassens  Messias? Ja, det er  han. Men så længe han gør det i den rigtige  sags tjeneste, så er det altså meget svært at få en blodprop over. Vi har vores egne løgnhalse siddende i en regering, der ovenikøbet blev genvalgt."
Kilde: Snaphanen.dk: Vi har vore egne løgnhalse

Den sidste sætning er klippet ud i online versionen af Premiere !

DR kalder udtalelsen for stødende i et indlæg fra d. 7. oktober 2008:

07. okt. 2008 13.24

DR er blevet opmærksom på, at en udtalelse fra værten Mikkel Munch Fals i forbindelse med Michael Moores nye film kan virke stødende. Udtalelsen faldt i sidste uges udgave af DR2 Premiere, og har også fået flere seere til at reagere.

Efterfølgende har vi redigeret i det oprindelige program, da vi I DR heller ikke fandt udtalelsen i overensstemmelse med DRs programetiske retningslinjer.

DR2 Premiere er et helt nyt program om film, hvor vores vært, Mikkel Munch Fals, har sine skarpe meninger om film, og det der foregår i dem. Det mener vi er en stor kvalitet ved programmet, men at det naturligvis skal være i overensstemmelse med DRs programetiske regler.

Stødende udtalelse fjernet (DR Online)

Jeg har skrevet til DRs Lytter- og seerredaktør også kendt som DRs ombudsmand Jacob Mollerup:

Hej Jacob Mollerup,

Jeg skriver vedr. censur af Mikkel Munch Fals kommentar til Micheal Moores film i den første udsendelse af DR2s nye film program Premiere.

I online versionen er en udtalelse af Mikkel Munch Fals blevet klippet ud. Han sagde dette i den oprindelige udgave på TV:
"Vi har vores egne løgnhalse siddende i en regering, der ovenikøbet blev genvalgt."

DR 2 redaktionen bekræfter fjernelsen af sætningen i den online version af udsendelsen her:
http://www.dr.dk/DR2/premiere/20081007132236.htm
De beskriver udtalelsen som stødende.

Det er et uomtvisteligt faktum, at regering er løgnhalse ført an af Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Det drejer sig konkret om Iraks påståede masseødelæggelsesvåben, som statsministeren efterfølgende påstår ikke står i beslutningsforslaget B 118 af 18. marts 2003. Det
gør det og det bliver nævnt hele 10 gange.

Se mere i Bo Elkjærs bog: Kære statsminister ! Den bog er en lang dokumentation af statsminister Anders Fogh Rasmussens løgne i forbindelse med invasionen af Irak. Løgne han efterfølgende er blevet genvalgt på.

Se evt. også mit læserbrev bragt i Vejle Amts Folkeblad d. 30. september 2008:
Venstre, et parti med en løgn

Jeg finder det stærkt bekymrende at DR bedriver censur for at bringe sig selv i overenstemmelse med den siddende regerings spin om sagen.
Dette er ikke DRs opgave ! DR skal fortælle sandheden om Anders Fogh Rasmussens løgne og ikke bedrive revisionisme ved at fjerne udtalelser fra udsendelser, som bliver lagt ud på nettet. Dette er som taget ud af George Orwells bog "1984" !

I første omgang var der slet ikke nogen omtale af det bortredigerede.
Det var først efter omtale på 180grader.dk, at der den 7. oktober 2008 kom en meddelelse på DR2 Premieres hjemmeside. Dette er også stærkt kritisabelt.

Jeg håber, at du vil tage sagen op og påpege over for DR2s Premiere redaktion at det ikke ligger i tråd med DRs public service forpligtigelser at begå censur.

Med venlig hilsen

Flemming Leer Jakobsen

Se også:
Venstre, et parti med en løgn

Via
[180grader.dk]