You are here

Global vandstand kan stige 1 meter

I februar 2007 forudsagde FNs klimapanel, at vandet i verdenshavene vil være steget med mellem 18 og 59 centimeter i 2100. Ny forskning viser imidlertid, at det tal kan være lavt sat.

Global vandstand kan stige 1 meter (Nyhederne.tv2.dk) (9. oktober 2008)

Hvad blev der af kritisk journalistik med en ordentlig gennemgang af de oplysninger ?

At videnskabsfolk begiver sig ud i spådomme om tingenes tilstand i år 2100 er for mig uvidenskabeligt. Det kan de ikke sige noget om. Klimaet svinger og har haft op og nedture. Men det er blevet den gennemgående antagelse, at den såkaldte globale opvarmning er menneskeskabt.

Jeg har ladet mig fortælle, at i vikingetiden kunne man sejle hele vejen til Jelling. Det var omkring år 900. Det kan idag ikke lade sig gøre !

Så vandstanden svinger og selve det faktum, at IPCC/FNs klimapanel ikke giver solen ret megen indflydelse på klimaet finder jeg utroværdigt. Ja, det er ligefrem latterligt !

Jeg er enig i målet om mere vedvarende energi, men selve midlet er jeg slet ikke enig i. Drivkraften er idag blevet Co2-reducering fra politisk hold og vi ved idag ikke nok om alle bestanddele i påvirkning af klimaet ud fra det, jeg har fundet frem til.

Fortalerne for menneskeskabt global opvarmning er vore dages dommedagsprofeter.

Et ordsprog siger, at "det er svært at spå, især om fremtiden". Og det er så sandt, som det er sagt. Lad noget realisme og selvkritik komme ind i klimadebatten. Og lad for alt i verdenen være med at udnævne kritikere som kættere. Lyt, tænk og tal er mit råd.