DR P1 Orientering d. 20. oktober 2008:
De frivillige organisationer står hvert år i kø hos Folketingets politikere for at få del i de såkaldte satspuljemidler. Det skal der laves om på.
Men den nye model for uddeling af de mange millioner, som politikerne i disse dage forhandler om, vil ikke gøre køen af lobbister mindre. Det bliver blot ministeren og ikke så meget partierne, organisationerne vil stå i kø for at påvirke, lyder kritikken.
Projekter for hjemløse, frivillige der hjælper pårørende til psykisk syge og mange mange andre organisationer står igen i år i kø for at få del i de såkaldte satspuljemidler.
Men de millioner af kroner, som en stor del af dem normalt modtager i driftstøtte, vil de fremover få vanskeligt ved at få del i.
Partierne bag satspuljeforliget, d.v.s. alle partier i Folketinget undtagen Enhedslisten, er blevet enige om både at lave om på, hvem der kan få satspuljemidler og hvem der skal uddele pengene.
Orientering er kommet i besiddelse af et notat fra Velfærdsministeriet, der beskriver hvordan. Et notat der vækker bekymring blandt frivillige organisationer. Medvirkende: Thorstein Theilgaard, generalsekretær i Landsforeningen Bedre Psykiatri.
af Jesper Tynell
Hør mere på:
Ny model for uddeling af satspuljemidler (DR Online)
Nyheder:
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments