You are here

Obama hyrer advokathær på 5.000 i Florida for at stoppe republikanernes forsøg på at fjerne folk fra valglisterne

Frygten for valgsvindel lurer blandt de demokratiske vælgere. Barack Obama tager ingen chancer og sender 5.000 advokater til Florida.

Obama hyrer advokathær (Politiken.dk) (31. oktober 2008)

Dette sker som et modsvar til republikanerne, som i svingstaterne på selve valgdagen d. 4. november vil udfordre folks ret til at stemme. Det gælder især i Florida og selv de mindste tastefejl eller andre uoverenstemmelser med de officielle registre kan føre til, at nyregistrerede bliver smidt af valglisterne på selve valgdagen. Eksempelvis hvis der på står Bradly på kørekortet og der i vælgerregistret kun står Brad. Det blev omtalt i Lawsuits, Machine Malfunctions and Missing Absentee Ballots Among Voting Rights Issues Facing Jittery Election (democracynow.org d. 29. oktober).

Som noget usædvanligt opfordres folk til at optage deres stemmeafgivning med deres mobiltelefoner eller videokameraer for at registrere uregelmæssigheder ved brug af elektroniske valgmaskiner. Det er den eneste mulighed for at dokumentere "fejlene" med de elektroniske valgmaskiner. Videoen skal så lægges ud på internettet som bevis og for at gøre opmærksom på problemet. Vælgerne opfordres også til at tage fat i en valgtilforordnet for at fortælle om deres problemer med at stemme på deres kandidat. Derved falder de hemmelige valg i kampen for at kunne afgive ens stemme i USA.

Floridas republikanske guvenør udsteder ordre om 12 timers åbning på før-valgssteder

Republikanernes fremfærd med advokater er et forsøg på, at skræmme førstegangsvælgere fra at stemme. Mange af dem er uafhængige unge under 45 år uden tilknytning til de to partier, hvor flertallet har Obama som favoritkandidat. Dette ved republikanerne og de vil åbenbart bruge alle midler for at sikre John McCain præsidentembedet. Samtidigt skal det skabe et kaos på selve valgdagen. Der er i år flere nye førstegangsvælgere i forhold til tidligere valg og det ser ud til, at det kan overbelaste valgprocessen. Dette er også baggrunden for det høje antal vælgere, som allerede ved før-valgene har afgivet deres stemme. Men ved før-valget har der været eksempler på køer på op til 6 timers ventetid i Miami Dade kommunen i Florida.

Floridas republikanske guvenør Charlie Crist har helt ekstraordinært erklæret undtagelsestilstand og erklæret førvalgstederne for åbne 12 timer dagligt for, at kunne give de mange nyregistrerede vælgere mulighed for at stemme. Dette sker også for at aflaste valgstederne på selve valgdagen. Can Dems Reclaim the South? Once Solidly GOP, Virginia and NC Emerging as Battleground States (democracynow.org - 30. oktober 2008)

Med Barack Obamas træk ser det ud til, at præsidentvalget 2008 igen bliver en gentagelse af Florida i 2000. Præsidentvalget kan ende med at blive afgjort i retten igen og ikke af vælgerne.