You are here

Irsk stemmekvæg sat til at brøle igen - EU er en del af problemet

Irske vælgere skal stemme om samme Lissabon-traktat - med enkelte undtagelser - til september 2009.

Irsk stemmekvæg sat til at brøle igen (Arbejderen.dk) (13. december 2008)

Hvad er forskellen på EU og Kina ?

I EU skal folkeafstemninger gentages indtil "det rigtige" resultat er fremkommet. Man så det i Danmark i 1992-93 med folkeafstemninger og vi så det i Irland ved deres Nej til Nice-traktaten 2001-02 også med en omafstemning. (Læs mere om Nice-traktaten: Tysk-franske planer om EU-traktat).

Så der har bredt sig en betænkelig tradition blandt EU-eliten om demokratiet, at hvis et lands befolkning ikke makker ret. Ja, så stemmer man da bare igen. Det selvom der i traktaten står, at alle lande skal gå med til at indføre traktaten. Man så det først gennemført i Danmark ved omafstemningen i maj 1993 med de berygtede forbehold.

Skadelige produtker i dagligvarehandlen

Men læg dertil den utæmmede liberale marked, som jeg ikke tror ret mange i Danmark går ind for. Man kan idag gå ind i hvilken som helst dagligvarehandel og køber skadelige produkter godkendt af EU til salg. Tag eksemplet med hårfarvemidler, som kan give allergi og i værste fald kan føre til dødeligt anafylaktiske chok. EUs kompromis er, at der skal advarsel på hårfarvemidler i fremtiden. Hensynet til profit tager gang på gang føresædet i EU. Industrien har simpelthen for megen magt i EU-systemet med de over 1.000  kommiteer, hvor forbrugerorganisationer ikke har midler til at følge med.

Læg dertil en uoverskuelig antal EU-love, som i 2005 alene antog 80.000 sider ialt ! (Se mere i Berlingske Tidende - 27. september 2005). Jeg tvivler stærkt på, at der er ret mange som kender hele omfanget af EUs indflydelse. Vi så det senest med metock-dommen i juli 2008 fra EF-domstolen, som på overraskende vis inddrog nye områder i EUs ansvarsområde.

Læg dertil de over 10.000 kemiske stoffer, som med et slag blev lovlige at anvende ved dansk tiltrædelse til det daværende EFs indre marked. Den stort anlagt kemikaliereform REACH har ført til, at kun 15 kemiske stoffer er kommet på en negativ liste. Alt imens kan industrien frit benytte de resterende ikke-testede stoffer i hverdags produkter i mange mange år fremover med formodentlig skadelige virkninger på mennesker i form af hormonforstyrrende stoffer.

EU er ikke en del af løsningen. EU er en del af problemet !