You are here

Danmark ikke medansvarlig for CIA-flyvninger

DR P1 Orientering d. 24. oktober 2008:

"Den danske regering hverken har eller har haft et medansvar for CIAs hemmelige fangetransporter."

Sådan lyder konklusionen på den såkaldte CIA-arbejdsgruppes redegørelse, som regeringen offentliggjorde i aftes.

For hvis den danske regering skulle være medansvarlig for transporterne, skulle den have haft kendskab til, at CIA i konkrete tilfælde har brugt eller bruger danske eller grønlandske lufthavne og luftrum som led i tranporterne.

Men de flyvninger har undersøgelsen hverken kunne be- eller afkræfte - og derfor kan regeringen fortsat lade amerikanske fly lande i god tro.

Og læser man arbejdsgruppens anbefalinger - ja, så undgår den omhyggeligt at indføre nye kontrolmekanismer, der i fremtiden kan afsløre konkrete flyvninger i Danmark eller Grønland - og undgår dermed formentlig også, at en dansk regering i fremtiden vil kunne drages til ansvar.

af Jesper Tynell

Hør mere på:
Danmark ikke medansvarlig for CIA-flyvninger (DR Online)