Næsten 80 procent af sengepladserne til psykisk syge er skåret væk over de sidste godt 20 år. Det rammer de patienter, der har det dårligst, siger klinikchef.
Fra 16.000 til 3400. Så voldsomt er antallet af sengepladser på de psykiatriske hospitaler blevet skåret siden midten af 1980`erne.
Da antallet af indlæggelser stort set har været uforandret i samme periode, betyder det, at patienterne i dag er indlagt i meget kortere tid, viser tal fra Danmarks Statistik.
- Vi i psykiatrien bruger en vanvittigt stor del af vores energi på at få folk hurtigt udskrevet, siger Anders Fink-Jensen, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab og klinikchef på Psykiatrisk Center Rigshospitalet, til Arbejderen.
- Her på Rigshospitalet holder vi nogenlunde skindet på næsen. Men der er en del tilfælde, hvor vi starter behandlingen meget intensivt lige fra starten af i stedet for at give patienten den nødvendige tid og ro, uddyber han.
Nedskæringerne skyldes til dels udviklingen i psykiatrien, hvor man siden 1960`erne har bevæget sig væk fra de store, psykiatriske hospitaler, der samlede de psykisk syge til ofte livsvarige indlæggelser.
I stedet er kommer ambulant behandling, distriktspsykiatri og socialpsykiatriske bocentre.
Færre senge til psykisk syge (Arbejderen.dk) (16. december 2008)
Via
[Sind.dk nyhedsblok]
Jeg tvivler på, at det sparer noget i den sidste ende. En psykisk lidelse kan ikke klares ved et fingerknips.
Gad vide, hvor mange der ryger ind igen efter en hurtig udskrivning op til en weekend for at skaffe nødvendig plads til akutte tilfælde ?
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments