EU-parlamentet stemte i dag for Kommissionens forslag til sikkerhedskrav for legetøj. Selvom det vedtagne forslag indeholder en række stramninger i forhold til det nuværende legetøjsdirektiv, vil det langt fra sikre børn mod farlige stoffer.
Forslaget, der blev godkendt af parlamentet, tillader f.eks. fortsat brugen af de farlige CMR-stoffer og ftalater, som kan være hormonforstyrrende. Derudover vil det fortsat være tilladt at bruge duftstoffer i legetøj på trods af, at duftallergi blandt børn er stigende. Samtidig forkastede parlamentet forslag fra Søren Søndergaard m.fl. om en langt bedre beskyttelse af børnene.
Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, siger:
- Forslaget sætter industriens interesser over vores børns heldbred. Der er ingen grund til at tillade allergifremkaldende duftstoffer i legetøj, men Kommissionen og EU-parlamentet er tydeligvis i lommen på den magtfulde kemilobby.
- Der er brug for et totalt forbud mod skadelige stoffer i legetøj og det haster. Når EU ikke vil beskytte børn mod stoffer, der kan medføre kræft, hjertesygdomme og kroniske luftvejslidelser, så må Danmark og andre ligesindede lande gå foran.
Verdenssundhedsorganisation (WHO) påviste i en omfattende undersøgelse, der blev offentliggjort i 2005, at børn, der udsættes for kemikalier kan udvikle kræft, hjertesygdomme og kroniske luftvejslidelser senere i livet. Undersøgelsen viser også at børn er mere modtagelige for de skadelige stoffer.
Du kan læse om undersøgelsens konklusioner på WHOs hjemmeside - klik her!
Giftig EU-julegave til børnene (Folkebevævelsen Mod EU) (18. december 2008)
Lene Espersen var i TV2 Nyhederne kl. 22:00 igår, hvor hun lagde vægt på alle de ting som blev forbudt og glemte de ting som fortsat er lovligt at bruge. TV2 undlod at stille nærmere spørgsmål og reducerede sig igen til mikronholderjournalistik.
Jeg tænkte nok, at det ikke holdte vand. Det stemmer meget dårligt overens med realiteten med magtforholdet imellem industri og forbrugerorganisationer i EU-systemet. Det er selvsagt godt, at nogle kemiske stoffer forbydes i det reviderede legetøjsdirektiv. Men det skal ikke være muligt overhovedet at købe skadelige produkter i dagligvarehandelen overhovedet !
Du kan læse Lene Espersens spin fremstilling her i en pressemeddelse fra igår:
Skærpede krav til legetøjssikkerhed (Oem.dk) (18. december 2008)
Se TV2 Nyhedernes indslag her ensidigt lavet over Lene Espersens vinkel:
Nye sikkerhedsregler for legetøj (Nyhederne.tv2.dk) (18. december 2008)
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments