You are here

Strukturreform koster udsatte dyrt (kommunalreform 2007)

To år med strukturreform er gået hårdt ud over de mest udsatte danskere, vurderer eksperter. Venstre mener, at reformen er en succes.

Syge, handicappede og socialt udsatte var ikke inviteret med til fest, da regeringens store strukturreform den 1. januar kunne fejre sin anden fødselsdag.

To år efter indførelsen er eksperternes dom hård: Reformen har kostet de dårligst stillede danskere dyrt.

- I løbet af sidste år har vi især set reformens konsekvenser for udsatte børn, hvor kommunerne af økonomiske hensyn ikke foretager de nødvendige anbringelser. Der er lagt op til en del fyringer og nedskæringer på handicapområdet, og også socialpsykiatrien, de sindslidende og de hjemløse ser ud til at blive ramt hårdt, siger næstformand for Socialpædagogernes Landsforbund, Marie Sonne, til Arbejderen.

Reform koster udsatte dyrt (Arbejderen.dk) (3. januar 2009)

Kommentarer