Finanskrisen har ikke ført til opbremsning af udlån til hverken virksomheder eller private, så der er ingen grund til at pumpe flere statspenge ind i bankerne, siger økonomer.
I morgen mødes partierne bag den såkaldte bankpakke for at forhandle om en bankpakke II. Men spørgsmålet er, hvorvidt der overhovedet er behov for at skyde flere skatteyderkroner ind i bankerne.
Ifølge økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen er der 'ingen tvivl om, at der er akut behov for at låne penge ud til virksomheder og almindelige private kunder'. Men det afviser Anders Grosen, professor i økonomi på Handelshøjskolen ved Århus Universitet.
- Hvis man ser på Nationalbankens tal, så er væksten i bankernes udlån til erhvervsvirksomheder vokset lige frem til nu. Det samme gælder bankernes udlånsvækst til private husholdninger, siger Anders Grosen til Arbejderen.
Uenighed om bankpakke (Arbejderen.dk)
Stop bankrøveriet af statskassen !
Istedet kan man bruge professor Christen Sørensens, SDU forslag om at udskyde virksomhedernes momsindbetalingerne mod en forhøjet rente. På den måde kan likvide midler tilføres virksomhederne uden om bankerne. Der er nemlig ingen garanti for, at bankerne vil udlåne de mange potentielle statsmilliarder til virksomheder og andre kunder.
Der er snarere en vennetjeneste fra Fogh-regeringen til vennerne i bank-sektoren, som succesfuldt har begået spin om hensynet til samfundet og ikke bankerne. Men i 2000 hvor IT-sektoren faldt var der ingen statshjælp til dem og banksektoren er en sektor på lige fod med enhver anden i samfundet.
Hør mere om forslaget fra Christen Sørensen her:
Hjælp til bankerne (DR P1 Formiddag) (18. december 2008)
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments