You are here

Regioner skærer ned på socialrådgiverne

De sociale opgaver hører hjemme i kommunerne, siger psykiatrichefer i Nord- og Midtjyllands regioner. Men netop i et psykiatrisk behandlingsforløb hænger tingene jo sammen, mener de ansatte.

- Det kræver en stor indsats at få kontakt med de relevante sagsbehandlere. Patienterne magter det simpelthen ikke. Og hvis de ikke får hjælp til de sociale problemer, de også har, opnår behandlingsindsatsen ikke den optimale effekt, siger Kirsten Wilgaard tillidsrepræsentant for socialrådgiverne på Brønderslev Psykiatriske Sygehus.

Også lægerne på det psykiatriske sygehus har betænkeligheder ved, at socialrådgiverne bliver sparet væk. I et brev til regionsrådet i Nordjylland skriver de, at psykiatriens arbejdsmetode er tværfaglig, og at det socialfaglige bidrag i behandlingen er en integreret og nødvendig del. De giver udtryk for den opfattelse, "at en besparelse på socialrådgiver-funktionen i psykiatrien uvægerligt vil resultere i tilbageslag sygdomsmæssigt, socialt og samfundsøkonomisk".

Regioner skærer ned på socialrådgiverne (Socialrdg.dk) (8. januar 2009)

Via
[Bistandsbums.dk]

Kassetænkningen kræver endnu et offer ud fra kortsigtede økonomiske hensyn. Men hvad med de menneskelige langsigtede hensyn ?