Jeg faldt over denne lille retoriske eksempel på en rigtig perle på DRs Bonanza side.
Det er den senere stifter af CD Erhard Jacobsen, som fremfører retorikken om "de røde lejesvende" i DR i starten af 1970'erne. Han stiftede senere Kristne- Aktive Lytter og Seerforbund (Da.wikipedia.org) , som fik til opgave at aflytte DRs udsendelser og påtale "venstre-drejningen". Det var muligt at indtelefonere tidspunkter for opdagede "venstredrejninger" i DR via en telefonsvarer. Så kunne man gå tilbage til de optagelser på spolebåndoptager, som man benyttede sig af dengang. I sig selv var felttoget noget af et paradoks, da han på daværende tidspunkt for TV optagelsen var MF'er for Social-demokratiet. :/
Efter sigende trak Erhard Jacobsen fulde huse i forsamlingshuse overalt i landet i den periode.
Kulturminister Brian Mikkelsen og Dansk Folkeantiparti har senere brugt betegnelsen med succes i deres regeringsperiode og sat en udskiftning af journalister igang under ledelse af Kenneth Plummer. Både Brian Mikkelsen og Kenneth Plummer vil sikkert benægte dette, men det er en realitet at især DR P1 Orientering har været omdrejningspunkt for en regulær renvaskning af nye journalister kort tid efter korstoget imod "de røde lejesvende" i DR. Nu er der istedet en overvægt at borgerlige kommentatorer på især TV-siden af DR. Prøv at lægge mærke til det. Thomas Larsen fra den konservative avis Berlingske Tidende bliver brugt i stor stil af både TV-avisen og DR2 Deadline.
En ting jeg især selv savner er debatterne imellem 2 politikkere og ikke som nu 2 journalister om et eller andet aktuelt emne. Det fjerner nuancerne og detaljerigdommen. Men vi seere er måske ifølge mediernes chefer for dumme til at kapere 5 minutters intensiv opmærksomhed om et specifikt emne ? Resultatet ser vi i form af, at en løgner som Anders Fogh Rasmussen kan blive genvalgt igen og igen. En løgn som han har stået på landets fornemste talerstol og udspredt. Det handler konkret om de famøse masseødelæggelsesvåben i Irak, der ikke var der !
Rigtige vagthunde ville have fortalt og afsløret hans løgn. De findes ikke i Danmark.
Se videoen her:
Manipulerer medierne med os ? (DR Bonanza) (2. november 1972)
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments