You are here

Bølgekraftværk med undervandslod lover høj energieffektivitet

Svensk opfinder er klar med et nyt bølgekraftanlæg, hvor et undervandslod bevæger sig op og ned, mens det driver en generator. Anlægget er klar til de første afprøvninger i rum sø.

En svensk opfinder har demonstreret et nyt princip til udvinding af havbølgeenergi. Princippet er afprøvet i laboratorium og skal nu testes under naturlige forhold i havet.

Princippet er simpelt og minder om andre bølgeenergigeneratorer, idet elgeneratoren befinder sig på en bøje, som er forankret til havbunden. Men der er alligevel en væsentlig forskel, som har stor betydning.

Mikael Sidenmark oplyser til magasinet Ny Teknik, at hans bølgegenerator, Ocean Harvester, udnytter 65 procent af den teoretiske maksimalenergi fra bølgerne. Det er næsten tre gange så høj en energieffektivitet som bølgekraftværket Pelamis, der ligger ud for Portugals kyst.

Bølgekraftværk med undervandslod lover høj energieffektivitet (Ing.dk) (3. februar 2009)