DR P1 Agenda havde her idag en indføring i overvågning her i Danmark og anti-terrorlovenes datalogning:
Danmark er en af de mest overvågede nationer i verden. Vi er kun overgået af Rusland, England og USA. Det viser en af de seneste undersøgelser, som den engelske organisation Privacy International står bag. Organisationen arbejder for at beskytte privatlivet. Den danske sikkerhedsbranche vurderer, at der er opsat 300.000 kamera rundt omkring i landet. Og i de seneste år er der hvert år blevet opsat 50.000 nye kameraer.
Agenda undersøger om den øgede overvågning både når det gælder kamera og trafik på internettet krænker vores retssikkerhed, vores frihedsrettigheder og er en trussel mod demokratiet, eller om overvågning netop er med til at styrke vores retsfølelse fordi det betyder at flere forbrydere bliver fanget og får deres straf?
I programmet kan du høre, hvordan billeder er bedre bevis materiale end vidneudsagn. Og så mener to kunstnere at en klap for øjet kan give os større indsigt i, hvordan overvågningssamfundet fungerer. Derefter fortæller en idehistoriker om, hvordan overvågningssamfundet altså ikke er opstået med internettet og kameraets opfindelse, men allerede i de græske bystater var Big Brother watching you.
Medvirkende:
Vicedirektør for Institut for Menneskerettigheder Birgitte Kofoed Olsen, Kriminalassistent og Landsformand for Hjælp Voldsofre Henning Wollesen, Kunstner Nis Römer og Pia Rönicke, adjunkt ved Filosofi og Idehistorie ved Århus Universitet.
Vært: Louise Witt-Hansen
Teknik: Alberte Clement Meldal
Hør mere på:
De overvågede (DR Online)
Mest opsigtsvækkende var en kunstners beretning om, at de kom i politiets søgelys efter at de var blevet observeret på offentlig vej. Der blev de fotograferet inde i en bil. Det førte til en opringning fra kriminalpolitiet med en masse spørgsmål og lige en kommentar om, at de nok skulle overveje deres opførsel en anden gang !
En ting, som de ikke kom ind på er det faktum, at politiet rutinemæssigt videoovervåger demonstrationer. Den praksis blev indført lang tid før d. 11. september 2001.
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments