Folkebevægelsen Mod EU skriver idag:
- Forøgelse af Europa-Parlamentets beføjelser vil ikke løse EU's demokratiske underskud, da unionens regler ikke repræsenterer nogen nation og ikke giver mulighed for politiske alternativer til EU-integration, sagde den tjekkiske præsident Vaclav Klaus til EU-parlamentet torsdag den 19. februar.
Kendt for sin kritiske holdning til Bruxelles og Lissabon-traktaten, satte den tjekkiske præsident Vaclav Klaus spørgsmålstegn ved Europa-Parlamentets autoritet, da han besøgte EU-hovedstaden. Han sagde, at afstanden mellem medborgerne og EUs institutioner er alt for stor. Det fik et dusin socialdemokratiske medlemmer til at forlade lokalet.
- Er du virkelig overbevist om, at hver gang du stemmer, så beslutter du noget, der skal afgøres her i salen og ikke tættere på borgerne, som er ude i de enkelte europæiske lande? spurgte Klaus parlamentarikerne.
Vaclav Klaus mener, EU bevæger sig den forkerte vej og at Lissabon-traktaten kun gør det værre. I den forbindelse blev han bl.a. spurgt om han var klar til at underskrive traktaten, som er godkendt af underhuset i det tjekkiske parlamentet (mens overhuset først stemmer om det i april).
- En skakspiller røber ikke sit næste træk før tid, svarede han.
Han advarede om, at Europa-Parlamentet i dag mangler et "politisk alternativ" til europæisk integration. Parlamentet ligner et-parti system i Sovjetunionen.
- Der findes mange forskellige reelle alternativer til, hvordan EU skal organiseres. Vi bør diskutere dem, det bør være helt normalt i Europa. Ellers er vi tilbage i den tid, hvor kun et synspunkt, anses for at være korrekt.
Læs mere på...
EUobserver.com - klik her!
Dagens Nyheter - klik her!
Via
[Folkebevægelsen Mod EU]
At nogle medlemmer af Europa-parlamentet udvandrer tyder på, at demokratiopfattelsen halter gevaldigt hos disse MEP'er. Kritik i et demokrati er essentiel for at få en ordentlig dialog igang. Og hvis man ikke er villig til at lytte til modpartens synspunkt og evt. argumentere imod det vidner om totalitær holdning, hvor det kun er ens egen synspunkter der gælder. Og det lægger efter min opfattelse langt fra en god og gangbar demokratiopfattelse.
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments