Nordmændene er i fuld gang med at etablere et elektronisk valgsystem, der ventes klart til kommunalvalget om to år. Systemet giver mulighed for at ombestemme sig.
Norge skal stemme elektronisk i 2011 (Ing.dk)
Håvard Larsen, direktør for Løsninger hos Ergo Group tror likevel det er for tidlig med helt elektronisk valg i 2011.
De er skøre de nordmænd. Elektronisk stemmeafgivning kan ikke efterkontrolleres via en optælling og kravet om hemmelig stemmeafgivning kan ikke sikres, hvis det foregår via en PC i hjemmet. Der må i det mindste, hvis man benytter PC'er på et valgsted til stemmeafgivning være en udskrift af stemmen til efterkontrol. Dermed kan man sikre sig imod stemmesvindel som jeg beskrev d. 26. oktober 2008: Massive beviser på manipulationer med elektroniske vælgermaskiner og vælgerlister i USA
Argumentet om, at det vil sikre en højere stemmeprocent ved stemmeafgivning i hjemmet holder ikke. For stemmer afgivet i hjemmet kan jo ikke sikre hemmelig stemmeafgivning og kan heller ikke sikre imod køb af stemmer. Hvis man idag ikke kan finde ud af at bevæge sig til centrale valgsteder for at afgive sin stemme og bruge de 10 minutter det tager. Så værdsætter man ikke demokratiet højt nok og en adgang til, at afgive sin stemme hjemme vil ikke ændre på den holdning.
Jeg vil aldrig afgive min stemme via en PC eller anden IT-konsol. Det er for let at manipulere afgivne stemmer på en IT platform. Hvad sker der f.eks., hvis strømmen går under et valg eller de elektroniske valgmaskiner bryder sammen ?
Papir afgivne stemmer har fungeret fint i mange år og vil også gøre det fremover.
Faktisk gav delstaten Ohio i USA muligheden for, at man kunne afgive stemmer på papir stemmesedler ved præsidentvalget i 2008 som en valgmulighed. Læs mere her: http://i3.democracynow.org/2008/10/24/following_widepsread_complaints_new_lawsuit_seeks
JOHN BONIFAZ: But, you know, in Ohio, they give a paper ballot option.
Paper ballot er papir stemmesedler på engelsk.
Der er ingen grund til at fikse noget, når det virker. Og stemmesedler virker hver gang !
Det kan man ikke sige om elektroniske valgmaskiner.
Er den software i PC'en eller på et centralt valgsted på internettet iøvrigt tilgængelig for almen offentlig kontrol eller er den som i USA en forretningshemmelighed ? En så central del af et elektronisk stemmesystem må ikke være hemmeligt. Et stykke software kan nemlig misbruges til stemmemanipulation og vil kunne stille spørgsmål ved hele den centrale stemmeproces.
Noget som intet demokrati kan være tjent med. For det vil rokke ved selve tilliden til demokratiet.
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments