You are here

Samlet pris for skattepakke: underfinansieret med 36,5 mia. kroner (Offentlige gæld, underskud)

Prisen for hele pakken med skattelettelser: 36,5 milliarder kroner i årene fra 2010 til 2015. Det betyder, at den offentlige gæld stiger tilsvarende.

Samlet pris for skattepakke: 36,5 mia. (DR Online) (24. februar 2009)

Uansvarligt !

I forvejen giver de allerede givne skattelettelser minus på den offentlige konto.

Der findes allerede et efterslæb hos det offentlige i investeringer i velfærd i bl.a. sygehussektoren. En sygehussektor, som idag bliver udelukkende finansieret af staten. Retten til at udskrive skat for regionerne bortfaldt nemlig med strukturreformen og regionerne er idag underlagt en styrelse i finansministeriet, som udstikker de økonomiske rammer.

Samtidigt har skattestoppet & den stramme styrring af deres økonomi sat kommunerne under pres og vi kender alle resultatet. Nemlig beskæringer på de kommunale leverede velfærdsydelser og højere regninger for bl.a. mad & børnepasning samt udskyldelser af renoveringer af deres skoler som følge af anlægsloftet.

Taberne med denne skattereform er folk på overførselsindkomst, som allerede har oplevet faldende købekraft i form af lavere stigninger på deres ydelser end inflationen de sidste mange år. De bliver spist af med noget nær ingenting og det ville efter min mening være mere fornuftigt at øge overførselsindkomsternes ydelser, da de bruger deres penge til de rene og skære basale nødvendigheder. Der er ikke plads til tant og fjas på eksemplvis kontanthjælp. Læs f.eks. her om en enlig mor med 2 børn, som har Kr. 1.000,- til rådighed hver måned efter faste udgifter (bistandsbums.dk)

Et godt sted at starte er, at fjerne Fogh-regeringens fattigdomsydelser som starthjælp, kontanthjælpsloftet og 300/450-timers reglen.

Fogh gør noget ved fattigdommen.

Han skaber den i tæt samarbejde med Dansk Folkeantiparti.