You are here

AllStars: TV2 bruger et hul i lovgivningen - EU bestemmer også indhold på tv

D. 26. februar 2009 skrev jeg forresten denne kommentar på Ekstra Bladets nationen!:

Forbuddet mod sponsering på TV omhandler kun nyheds- og aktualitetsprogrammer og TV2s underholdningsprogram går ikke ind under den kategori. Det er det, som Christian Scherfig har pointeret i sagen om TV2 Østjyllands valgprogrammer op til kommunalvalget i november.

Så rent juridisk er det lovligt, men jeg mener ikke at det ligger inden for rammerne af kommunens arbejdsområde at betale for produktionsomkostninger på en landsdækkende TV kanal. Men desværre har der jo især på området for tilskud eller støtte til superliga-klubbers bygning af stadioner bredt sig en praksis, hvor kommunerne kan støtte professionelle virksomheder, som ligger helt klart uden for kommunens traditionelle område.

Det er jo hverken en kommunal opgave at støtte professionelle virksomheder eller TV2s produktionsomkostninger til platte underholdningsprogrammer. Og især ikke med de stramme økonomiske rammer, som regeringen har udstukket for kommunerne med anlægsloft og skattestop.

Vidste du forresten, at EU har sat et mindste krav for europæisk indhold for samtlige TV-kanaler ? Det sker i direktivet TV uden grænser. Der er derfor, vi som seere skal belemres med billige tv-programmer uden væsentligt indhold. Det koster jo ikke alverden i forberedelser at producere et underholdningsprogram i forhold til en dokumentar udsendelse, som skal have alle kilder og fakta i orden.

Resultatet er den fordummelse, som især TV2 er udtryk for på hele deres sendeflade inklusiv nyhedsprogrammer. TV2 vil især efter sagen om Triple A tage den nemme løsning og sende nyheder om de kendte end tage væsentlige samfundsspørgsmål op og gå i dybden med dem. Det kræver jo heller ikke nogen videre form for forhåndsviden fra journalisten at beskæftige sig med Paris Hilton, som TV2 brugte uendelig megen sendetid på sidste år. De kan jo stort set sætte sig ind i alle "fakta" om personen på et enkelt minut eller 2. Læg dertil andre programmer med eksempelvis Joan Ørting, som lige skal ordne et par parforhold i et snuptag. Men sendefladen bliver fyldt ud og TV2 kan dermed nå EUs kvota.

Samtidigt er "debatten" i TV2 nyhederne skåret med til 2-3 sætninger per debatdeltager per gang de får ordet, hvor der ikke er mulighed for at komme med fakta. Dermed kan politikere slippe afsted med både halve og hele løgne uden, at det får konsekvenser på valgdagen. Især Dansk Folkeantiparti lever højt på denne tilgang fra TV2.

Spred Glæde...trods alt :/

FlemmingLeer

Læs mere om Triple A her

Læs mere om Anders Fogh Rasmussens løgn om masseødelæggelsesvåben