You are here

Om sommertid

Endnu engang er vi oversendt til sommertid.

Dong beregnede i 2007, at sommertid sparer imellem 4 & 6 procent på strømregningen for en gennemsnitsfamilie. Kilde: Sommertid skærer toppen af elregningen (Politiken.dk) (28. oktober 2007)

Men samtidig viser en måling fra Energinet.dk af "Sluk lyset" fra igår, hvor 78 kommuner og 600 virksomheder deltog ingen målbar effekt.

»Lys bruger ikke særligt meget strøm i forhold til andet strømforbrug, så derfor er det svært at måle effekten på én time«, siger Karin Tronbech Hansen fra energinet.dk til politiken.dk.

'Sluk lyset kampagne' uden målbar effekt (Politiken.dk) (28. marts 2009)

Men det strømforbrug, man (angiveligt, flj) har sparet ved sommertid, svarer kun til cirka 15 liter benzin per dansker, og for den mængde benzin kan man kun køre cirka otte kilometer mere om ugen, mens det er sommertid.

»Ergo er skiftet til sommertid skyld i mere CO2, hvis vi kører mere end otte kilometer mere om ugen« siger miljøingeniør Jacob Sørensen fra Informationscenter for Miljø og Sundhed.

Lad os for eksemplets skyld antage, at hvert menneske kører to kilometer mere om dagen, fordi det er lyst i længere tid om aftenen. Det giver 14 kilometer om ugen.

Hvis antagelsen holder, så betyder forskellen på den sparede strøm og den brugte benzin, at hver dansker bruger en tredjedel liter benzin mere om ugen i sommertiden. Det giver 10 liter på en sommertidsperiode, og det svarer igen til 25 kilo CO2 per dansker, lyder Jacob Sørensens beregninger.

Skiftet til sommertid koster CO2 (Nyhedsavisen.dk)


Må jeg foreslå, at vi istedet sætter urene 24 timer frem. På den måde sparer vi ifølge DONGs antagelser imellem 96 og 144 procent i strømforbrug !

Eller endnu bedre 48 timer. Se det vil virkelig batte noget :P

[Med tak til Svend Erik Jensen for bidrag af links.]