Ib Roslund fra Folkebevægelsen Mod EU skrev d. 25. marts 2009:
Torsdag den 19. marts gennemførte Roskilde Gymnasium et flerkantet valgmøde i forbindelse med valget til EU-parlamentet med repræsentanter for Venstre, Socialdemokraterne og SF. Det Konservative Folkeparti og Folkebevægelsen mod EU har kritiseret, at de ikke var med i panelet.
"Vi valgte helt bevidst kun at invitere kandidater, som er for EU. Vi ønskede et arrangement, hvor det blev emnerne frem for ja/nej-debatten, der løb med fokus. Jeg mener ikke, vi har et demokratisk problem i vores arrangement, og Folkebevægelsen imod EU kan råbe og skrige alt det, de vil. Det må de om. Vi ønskede indhold frem for det modsatte", har rektor for Roskilde Gymnasium Kurt Trangbæk udtalt til Dagbladet Roskilde.
- Det er skræmmende og udemokratisk, at Roskilde Gymnasium ikke inviterer Folkebevægelsen mod EU med til et sådant valgmøde. Folkebevægelsen deltagelse havde givet en mere nuanceret debat. Folkebevægelsen ville have peget på, hvordan beslutningerne mere og mere flyttes fra Christiansborg til Bruxelles.
Folkebevægelsen kunne fortælle, hvordan Danmark får mindre og mindre indflydelse på den lovgivning, som EU pålægger os, siger Svend Erik Christensen fra Folkebevægelsen mod EU i Roskilde og svarer direkte på rektor Kurt Trangbæks kommentar:
- Folkebevægelsen mod EU hverken råber eller skriger. (Folkebevægelsen, flj) mod EU ønsker blot en nuanceret debat op til EU-parlamentsvalget den 7. juni. Men hvis De, hr. rektor, mener, at den opvoksende ungdom er bedst tjent med ensidig information, så er dette et demokratisk problem.
Udemokratisk valgdebat på Roskilde Gymnasum (Folkebevaegelsen.dk) (25. marts 2009)
Det ser også ud til at være sket tidligere på Gladsaxe Gymnasium d. 27. februar 2009, hvor et medlem fra Folkebevægelsens Gladsaxe komitee fortæller om det her på Folkebevægelsen Mod EUs Facebook gruppe. Søren Søndergaard var ikke inviteret med til mødet, selvom han bor i Gladsaxe.
Dette er blot to eksempler på demokratiets sande tilstand i dagens Danmark.
Tag i et kig i Folkebevægelsen Mod EUs pressemeddelelser og JuniBevægelsens ditto. Prøv så at kigge på hvor mange eller rettere hvor få af disse pressemeddelelser, der bliver bragt i medierne. Begge bevægelser har et medlem hver i EU-parlamentet.
Men det er jo effekten af mediernes egen holdning til EU, som jo altid er et klart ja til yderligere EU-integration.
De største trykte medier skulle angiveligt følge rent objektive journalistiske nyhedskriterier. Men de har også en dagsorden, som er pro-EU. Og der passer hverken Folkebevægelsen Mod EU eller JuniBevægelsen ind.
Det er trist for folkestyret.
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments