You are here

Flere sættes på gaden - 40 procent af dem har arbejde

- Vi vil ikke have, at der er børn i Danmark, som ikke har et hjem at vokse op i.

Sådan reagerer socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksen på DR Nyheders opgørelse søndag over det stigende antal familier, der sættes på porten af fogeden, fordi de ikke kan betale deres husleje.

Mens det i 2002 var 1800 familier, der blev sat ud, steg tallet i 2004 til 2600 og sidste år 2008 var det 3800. Det trods den omstændighed, at mange af dem, der blev sat på gaden, er familier, hvor de voksne er i arbejde. Hele 40 procent af fogedsagerne omhandler folk med arbejde.

- Det er helt forkert i et rigt samfund som vores, at flere og flere ikke har råd til at betale deres husleje, selv om de er i arbejde, siger Mette Frederiksen til Radioavisen.

Politisk røre over udsatte familier (DR Online)

Se indslaget fra DR 21 Søndag fra igår her:

TV AVISEN 21:00 - søndag 26. april 2009

Se opgørelser af Udsættelsessager:

2002-2008 (PDF - Domstol.dk) | Fogedsager (Domstol.dk)

Siden 2001 er antallet af mennesker, der lever under OECD's fattigdomsgrænse, steget med 38.000 i forhold til før. I dag er der ifølge OECD 173.000 fattige i DK. En stigning på over 20 procent.

Hør mere på:
Flere fattige i Danmark (DR P1 Morgen)