You are here

Politi i kirken!

Kai Dalsgaard, De Grønne, Ulfborg skriver:

Irakiske flygtninge uden opholdstilladelse vil ikke vende tilbage til Irak fordi de frygter for deres liv. Derfor har de søgt tilflugt i en kirke i Kbh. Nu overvejer regeringen at sende politi ind for at fjerne dem.

Dermed sættes kirken i en valgsituation: Skal man underordne sig de verdslige love eller skal man følge Ny Testamentes befaling til efterfølgerne: "Jeg var sulten og I gav mig at spise; jeg var tørstig og I gav mig at drikke; jeg var fremmed og I tog jer af mig. Jeg var nøgen og I klædte mig. Jeg var syg og I så til mig. Jeg var i fængsel og I besøgte mig". Og "Hvad I har gjort mod en af mine mindste brødre har I gjort mod mig."

Kender kirken på den baggrund sit ansvar overfor de hjælpeløse eller vil den sende politi mod dem?