You are here

Strammere lovgivning giver ikke flere udvisninger

DR P1 Orientering d. 16. juni 2009:

"Du er naturligvis klar over, at det ikke har den store virkning"

Sådan skrev integrationsminister Birthe Rønn Hornbech den 15. februar i en mail til Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup.

Det der, ifølge Birthe Rønn Hornbech, ikke har den store virkning, er de stramninger af reglerne for udvisning af dømte kriminelle, som regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne vedtog dagen før Folketinget gik på sommerferie.

Mennesker uden dansk statsborgerskab, der spænder ben, spytter eller tager førergreb på andre, skal nu som udgangspunkt udvises fra Danmark uanset, hvor kort en straf de bliver idømt og uanset, om de er født, opvokset og altid har boet her i landet.

Hvis en 2.- eller 3.-generations-indvandrer ikke har fået dansk statsborgerskab, skal enhver dom for det, der hedder 'simpel vold' eller for våbenbesiddelse, som udgangspunkt føre til udvisning.

Det fremgår af den lovgivning, Folketinget nu har vedtaget.

Justitsminister Brian Mikkelsen fastholdt da også, at disse skærpelser vil give mulighed for at udvise flere.

Det gjorde han overfor dagbladet Politiken, der i marts kunne løfte sløret for Birthe Rønn Hornbechs e-mail til Peter Skaarup.

Camilla Winther Wagner har i en specialeafhandling ved Juridisk Fakultet ved Århus Universitet, systematisk gennemgået retspraksis på
området.

Hun er ikke tvivl om, hvem af de to ministre, der har ret:

- Folketingets indflydelse er efterhånden minimal, når det gælder mulighederne for at udvise udlændinge, der har familie her eller er født og opvokset i Danmark.

Af Jesper Tynell

Hør mere på:
Strammere lovgivning giver ikke flere udvisninger (DR Online)

Læs Camilla Winther Wagners specialeafhandlingen her (PDF)

Hvorfor er det lige, at et flertal i Folketinget vil straffe udlændinge dobbelt så hårdt som danske statsborgere for den samme forbrydelse ?

Det forstår jeg ikke.