Fra IMS' årsberetning 2008:
Kendskabet til kemikaliers cocktaileffekt er ikke nyt. Men 2008 blev året, hvor mekanismen blev anerkendt som et samfundsmæssigt anliggende.
Af Thomas Breck
Hormonforstyrrende kemikalier i lave koncentrationer, som hver for sig er uden effekt, kan alligevel være farlige i kombination med andre. Det har videnskaben vidst i snart ti år.
Alligevel reguleres og risikovurderes kemikalier stadig i dag enkeltvis. Men måske vil den praksis ændre sig i fremtiden. 2008 blev nemlig året, hvor den videnskabelige viden om cocktaileffekten opnåede samfundsmæssig anerkendelse som en risikofaktor, der kræver ny politisk handling.
Et vægtigt bevisDe første videnskabelige indicier på den såkaldte kombinations- eller cocktaileffekt fremkom i slutningen af 90-erne. Men effekten kunne i først omgang ikke verificeres, og mekanismen var omdiskuteret blandt videnskabsfolk.
Et vægtigt bevis kom i 2001 i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Environmental Health Perspectives. Et forsøg viste, at et mix af pesticider, der hver for sig var uden effekt, i reagensglas kunne omdanne celler fra menneskeligt brystvæv til kræftceller. (1)
Bag forsøget stod en forskergruppe fra University of London med blandt andre den ambitiøse Andreas Kortenkamp. Forskerne kunne ydermere vise, at kombinations-effekten kunne forudsiges ud fra kendskabet til de enkelte stoffer - og dermed tages med i de videnskabelige risikovurderinger.
Kemi med cocktaileffekter (miljoeogsundhed.dk) (11. juli 2009)
Men det skaber jo grobund for en hel industri til at afhjælpe skadevirkninger af disse kombinationseffekter... & vækst i samfundet :/
Det er skyggesiden af en markedsbaseret økonomi, men det taler pressen jo ikke om. Men det gør det ikke mere rigtigt.
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments