Skattelettelsen 2007 og skattestop er årsagen til de manglende penge, som arbejdsmarkedskommissionen skal finde

Modsat skatteomlægningen fra 2009, som bliver fuldt finansieret var skattelettelserne forud for folketingsvalget i 2007 ufinansierede.

Det efterlader et hul på knap 14 Mia. kroner årligt på statens budget, som arbejdsmarkedskommissionen har fået til opgave at finde frem til igennem velfærdsforringelser.

Anders Fogh Rasmussen & Bendt Bendtsen løb altså fra regningen ! Vi kan jo passende sende den til Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeantiparti for sit medansvar for at snolde butikken op.

Arbejdsmarkedskommissionen skal finde 14 milliarder kroner ved at få danskerne til at arbejde mere - men milliarderne har regeringen selv delt ud som skattelettelser siden 2007. 'Dybt, dybt uansvarligt,' lyder det fra Socialdemokraterne, mens Venstre afviser pure.

Regeringen havde egentlig fundet de fornødne midler til fremtidens velfærd. Men så delte den pengene ud i form af skattelettelser og skattestop.

For fire år siden vurderede Finansministeriet, at der manglede 42 milliarder i statskassen, hvis velfærdsydelserne skulle kunne finansieres på sigt. For at lukke det hul indgik VKO, S og R i 2006 den såkaldte Velfærdsaftale, der løfter efterløns- og folkepensionsalderen.

Aftalen betød, at der ikke manglede penge længere, og at velfærdssystemet kunne udstå ældrebyrden.

Men allerede i efteråret 2007 manglede der igen penge.

Faktisk hele 14 milliarder ifølge Finansministeriet. De forsvandt ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd op til Folketingsvalget 2007, hvor der blev vedtaget skattelettelser og en fastholdelse af skattestoppet frem til 2015. Det kostede 14, 5 milliarder, og det er dem, der skal betales tilbage nu, konkluderer analysen.

Nu skal de arbejdsløse og ældre betale skattestoppet (Information.dk) (15. august 2009)

Læs analysen fra AE-rådet her:

Velfærdsaftalen fra sommeren 2006 sikrede via en markant reform, der øger efterløns- og folkepensionsalderen, at finanspolitikken er holdbar på sigt. Blot et år efter - lige op til valget i efteråret 2007 – fik regeringen imidlertid gravet et nyt hul i statskassen i form af ufinansierede skattelettelser. Det er dette finansieringshul, Arbejdskommissionen er blevet bedt om at finde penge til.

Velfærdsaftalen fra sommeren 2006 sikrede, at ”sammenhængskraften i det danske velfærdssamfund kan fastholdes”. Via en markant reform, der øger efterløns- og folkepensionsalderen, sikrede et bredt flertal, at finanspolitikken var holdbar i fremtiden. Løsningen blev en reform, der løfter efterløns- og folkepensionsalderen radikalt fra 2019. Reformen bevirker, at en 30-årig i dag tidligst kan forvente at gå på efterløn, når vedkommende er 66 år mod 60 år i dag og tidligst få folkepension fra vedkommende fylder 71 år.

Men hvordan kan det gå så galt, at regeringen igen fik gravet et hul i statskassen blot få år efter, at man med velfærdsaftalen havde fremtidssikret velfærdssamfundet?

Analysen viser, at finansieringshullet blev skabt med 2015-planen i efteråret 2007. Går man et spadestik dybere, skyldes finansieringshullet at VKO lige før folketingsvalget i 2007 vedtog skattelettelser og fortsatte skattestoppet frem til 2015. Det koster 14½ mia. kr. Den eneste direkte finansiering kommer fra prisreguleringen af energiafgifterne, dvs. en delvist ophævelse af skattestoppet, som frem mod 2015 giver et bidrag på ca. 4 mia. kr. Herudover løftede regeringen de offentlige udgifter med 3½ mia. kr. bl.a. som følge af Trepartsaftaler.

Finansieringshullet skyldes, at VKO lige før folketingsvalget i 2007 vedtog skattelettelser og fortsatte skattestoppet frem til 2015. Det koster 14½ mia. kr.

Inden vedtagelsen af Forårspakken i 2009 var kravet til den varige stramning af de offentlige finanser på 14 mia. kr. ifølge Finansministeriets Konvergensprogram fra december 2008. Skatteaftalen forbedrede imidlertid ifølge Finansministeriet den finanspolitiske holdbarhed med 5½ mia. kr., da den på længere sigt fuldt finansierede skatteaftale bidrager til at øge beskæftigelsen varigt. Der kræves ifølge Finansministeriet efter vedtagelsen af Forårspakke 2.0 en varig finanspolitisk opstramning på 8½ mia. kr.

Det er de resterende 8½ mia. kr., som Arbejdsmarkedskommissionen skal finde via nye reformer, der øger beskæftigelsen og arbejdstiden frem mod 2015. Arbejdsmarkedskommissionens forslag blev fremrykket til efteråret 2008 officielt med begrundelse i mangel på arbejdskraft. Forslagene gik på forkortelse af dagpengeperioden fra fire til to år og en fremrykning af indfasning af efterløns- og folkepensionsalderen.

Ingen af kommissionens forslag blev som bekendt til nogen politisk aftale. VKO-flertallet delte gaver ud op til valget i 2007, men ville ikke selv betale regningen. Nu er regningen for skattelettelserne indtil videre lagt i børneværelset til de kommende generationer på arbejdsmarkedet.

Skattelettelser skabte hul i fremtidens velfærd (ae.dk) (15. august 2009)