Uddannelse er en kæmpe gevinst for samfundet

AE-rådet skrev d. 2. august 2009:

Uddannelse har en direkte positiv effekt på de offentlige finanser: Hver uddannet dansker vil frem for en ufaglært i gennemsnit bidrage med 2-6 mio. kr. til de offentlige finanser over livet.

Uddannelse er en rigtig god investering for den enkelte. Det skyldes, at personer, der har en uddannelse, har markant højere livsindkomst end personer uden uddannelse. Uddannelse er på den måde med til at sikre øget vækst og velstand til Danmark.

Det er imidlertid ikke kun for den enkelte, at uddannelse er en god forretning - også for samfundet er uddannelse en rigtig god investering. Ses der på, hvor meget uddannelse bidrager med i skat, samt hvor meget uddannelsesgruppen trækker på overførsler og uddannelsesomkostninger, kan effekten på de offentlige finanser kvantificeres.

Der store forskelle i, hvor meget forskellige uddannelsesgrupper bidrager med til statskassen over livet. Typisk er udgifter til overførselsindkomst faldende med uddannelsesniveauet, mens skatteindbetalingerne er stigende.

    Uddannelsesinvesteringen for faglærte særlig gunstig. For hver faglært får samfundet 2,3 mio. kr. ekstra på de offentlige finanser.

En ufaglært bidrager i gennemsnit med 100.000 kr. mere i skat over livet, end han/hun modtager i overførselsindkomst (inkl. folkepension, da der regnes frem til 80-årsalderen). Dette skal imidlertid ses i forhold til, at en faglært uddannet person bidrager med 2,5 mio. kr., mens en person med en lang videregående uddannelse lægger 9,0 mio. kr. i statskassen over livet.

Overordnet kan man derfor konkludere, at jo højere uddannelse, jo højere er bidraget til de offentlige finanser. Sammenlignes ufaglærte og personer med uddannelse, vil hver uddannet dansker frem for en ufaglært i gennemsnit bidrage med 2-6 mio. kr. til de offentlige finanser over livet.

Uddannelse har kæmpe afkast på de offentlige finanser
Sammenlignes bidragene for de uddannede med en kontrolgruppes bidrag, dvs. personer, der ikke har uddannelsen, men som ellers ligner uddannelsesgrupperne, ses det, at uddannelse er en kæmpe investering.

Mens en typisk faglært med erhvervsuddannelse har en nettoeffekt på de offentlige finanser på 2,5 mio. kr. over livet, så har kontrolgruppen en effekt på 0,2 mio. kr., dvs. at kontrolgruppen får næsten lige så meget i offentlige overførsler, som de bidrager med i skatteindbetalinger. Derfor er uddannelsesinvesteringen for faglærte særlig gunstig. For hver faglært får samfundet 2,3 mio. kr. ekstra på de offentlige finanser.

For de korte videregående uddannelser er nettogevinsten på 1,3 mio. kr., og gevinsten for mellemlange og lange videregående uddannelser ligger på 3-6 mio. kr.

Indfør obligatorisk ungdomsuddannelse i Danmark
Analysen viser med al tydelighed, at uddannelse betaler sig – ikke kun for den enkelte, men ligeledes for statskassen. Uddannelse er med til at sikre øget vækst og velstand til Danmark, men altså også når det gælder den direkte effekt på de offentlige finanser, dokumenterer analysen, at uddannelse er vejen frem.

På den baggrund mener AE, at der bør indføres obligatoriske ungdomsuddannelser til alle unge. Det vil betyde, at man i fremtiden sikrer, at det laveste uddannelsesniveau udgøres af en faglært eller gymnasial uddannelse. Et sådant tiltag vil kræve nye og anderledes tilbud til de mest skoletrætte, der blandt andet bør indeholde mere praktisk indhold. Det er nemlig altafgørende at sikre, at de mange unge, der i dag ikke gennemfører en uddannelse, får motivationen til både at starte på og fuldføre en ungdomsuddannelse.

Omtalt i Politiken 2. august 2009.

Uddannelse er en kæmpe gevinst for statskassen (Ae.dk) (2. august 2009)

Det undrer så mig, at der ikke overhovedet er reel efteruddannelse af folk på kontanthjælp. Det koster jo kommunekassen penge i disse skattestopstider. Der har været rig mulighed for dagpengemodtagere at få efteruddannelser, men overgår en person fra dagpenge til kontanthjælp er der ingen penge afsat overhovedet.

Kommunerne har nemlig udregnet kalkuler for deres eget budget, hvor de regner sig frem til om det kan betale sig for den at sende en person på revalidering. Det kan det ikke.

Modtagere af starthjælp har overhovedet ikke ret til revalidering til efteruddannelse, selvom de uden starthjælp kunne være berettiget til det efter reglerne for kontanthjælp. Denne diskrimination står direkte i loven !

Hvorfor smider vi i Danmark disse menneskelige ressourcer på gaden & lader dem indgå i en negativ social fødekæde for sagsbehandlerne på kommunen istedet for ? Det sikrer selvfølgelig sagsbehandlerne rigeligt med arbejde, men det er en uhensigtsmæssigt handlemåde.

Det er klart at nogle på kontanthjælp har sociale eller misbrugsproblemer, men det bør ikke føre til at en hel gruppe efterlades i et uddannelsesmæssigt sort hul.

I disse år vil vi se flere falde igennem det nu 4-årige dagpengesystem & som kæmper for deres rettigheder igennem berettigede klager over sagsbehandlingen i kommunerne.

Billedet er det samme over hele landet:

• DR København: 30% flere klager over kommunen, 12. august 2009
• Midtjyderne på overførselsindkomst klager i stigende grad over kommunen, 10. august 2009

Det er de stærke kontanthjælps- & sygedagpengemodtagere, som er vant til at have rettigheder som dagpengemodtagere vi nu ser i kontanthjælpsrækkerne.

Giv dem en ordentlig mulighed for reel efteruddannelse.

Aktiveringsprojekter er spild af penge & misbrug af løntrykkere. Flere kommuner har idag på nogle områder flere aktiverede end ordinært ansatte blandt andet på grund af skattestoppet ! Læs mere her: Kommunal service er dybt afhængig af arbejdsløse i aktivering

Fjern denne skjulte statsstøtte af kommunerne & giv de aktiverede en ordentlig timeløn med ret til at optjene dagpenge.

Der er idag 127.385 på kontanthjælp, 3.386 på starthjælp & 82.396 på sygedagpenge.

Det er mennesker & ikke bare et tal i statistikken.