Agnete Braad, redaktionsassistent på kunstmuseet Louisiana skrev i Information d. 17. august 2009:
Den journalistiske form dominerer medierne i skræmmende grad. Hvornår er livet blevet reduceret til et 30 sekunders replikskifte? Og hvorfor er de, der skal formidle et stof, selv blevet 'hot stuff'?
Journalister interviewer journalister, og folk der vil til orde skal tale og argumentere som journalister for at komme igennem med noget. Niveauet, for hvad der kan siges i medierne, er derfor faldet drastisk. Det er medvirkende til et kulturelt forfald og en vidensmæssig fallit, som vi ikke kan være tjent med. Journalistikken og journalisters høje status er del af en forstemmende tendens i tiden: At vi kun kan forstå viden på én formel. Der er imidlertid temmelig megen viden, der ikke kan reduceres til journalistik.
Den journalistiske form har fået herredømmet; ‘performans’ er modsat ‘viden’ blevet de moderne formidleres løsen. Tendensen sniger sig desværre også ind på universiteterne, hvor man i dag skal performe, kunne fremlægge et stof, holde korte oplæg og i det hele taget bruge mindst mulig tid på at studere. Den mundtlige og korte formidling vægtes stadig højere i hele samfundet, og universiteterne bedømmes på deres evne til at performe - det måles hvor ofte forskere er i medierne, hvor de er tvunget til at betjene sig af en journalistisk retorik, der risikerer at smitte af på deres videnskabelige praksis.
Der er brug for et opgør med det journalistiske tyranni (Information.dk) (17. august 2009)
Det omtalte Interview med Søren Fauth af Ulrik Høy på Weekendavisen er fortiden online her:
Der skal læses litteratur, mine damer og herrer (Weekendavisen.dk) (16. april 2009)
Jeg synes, at det er en meget rammende karakteristik af "nyhedsformidlingen" idag.
Hvorfor interviewer journalister igrunden journalister ? Det forstår jeg ikke lige. Måske er jeg blevet så tungnem over for nuancer, så derfor skal en journalist fortælle mig hvordan vores verden ser ud... :/ (Selvom jeg finder flere & flere faktuelle fejl blandt medlemmer af journaliststanden - ingen nævnt... :o)
Journalisterne har vist nok igrunden ved nærmere eftertanke også et større medansvar for, at burkaforbud & kamphunde sætter dagsordenen.
De holder jo trods alt mikrofonen & sætter debatarenaen op.
"Og så til dagens politiske nyhedsunderholdning". (Som ikke må vare for længe - seerne skulle jo nødigt skifte kanal eller tænke for meget selv. Det sidste skal vi nok tage os af, forstås...)
Spørgsmålet er efterhånden ikke om vi seere er dumme. Men snarere hvor uvidende journalisterne efterhånden er blevet. De ved jo for det meste ikke en skid om det emne, som de snakker om.
Det har de ikke tid til at sætte sig ind i.
Der er en tidsfrist, som lukker om 10 minutter & baggrundsmaterialet er på 300 sider, men grafikken er allerede lavet !
Knæk lige den nød, din nød ;)
Men det har journalisterne allerede gjort. Svaret hedder kendisstof. Det kræver jo ikke den store forhåndsviden at interviewe en eller anden "kendt" medieperson. Det er jo så dejligt ubesværet & kræver slet ikke nogen forhåndsviden. Det kan enhver folkeskoleelev såmænd også klare.
Imens får man fyldt tiden ud i nyhedsmaskinen.
Men er det væsentligt ? Og er tiden vel brugt ?
Svaret er - Nej.
Der er faktisk mere vigtigere ting i verdenen end farven på en taske eller hvad de nu spilder tiden med af spørgsmål.
Irakerne fra Brorsons kirken er et emne. Regeringens fattigdomsydelser er et andet vigtigt emne. Pudsigt nok har begge emner det til fælles, at de berørte personer har en anden hudfarve. Men det er - ihvertfaldt officielt - ikke derfor man opfører sig så inhumant over denne gruppe personer. Der er jo visse værdier, som skal håndhæves. Man kan jo ikke bare lade stå til.
Så er man jo blødsøden & nærmest menneskelig...
Det går jo ikke.
Vidste du, at der i 1950'erne også fandtes ghettoer ?
Dengang hed de arbejderkvarterer & udgjorde ikke noget problem.
Idag i 2009 er ghettoer med ikke-vestlige indvandrere et problem. Det er jo et helt parallel samfund & så har de også en anden hudfarve. Men det er jo ikke derfor folk skal forhindres i at bosætte sig der.
Ihvertfald ikke officielt.
En minoritet i det danske samfund udpeges som et problem & livet bliver gjort surt for dem på alle mulige måder. De kan ikke gøre noget rigtigt. Uanset hvad, så er det ikke godt nok.
Findes der igrunden sådan noget som en blind racist ?
Tænk lige over det.
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments