Spådommen om antallet af folk, som i Danmark risikerer at dø af influenza A-H1N1 er hastigt nedadgående.
Først var meldingen 3.000 - siden blev tallet nedjusteret til 1.000 (nævnt her på Journalisten.dk d. 3. september 2009) & nu er det 800 personer (Politiken d. 8. september 2009), som Sundhedsstyrelsen spår vil risikere at dø af Influenza A eller som den tidligere hed svineinfluenza.
Det stiller spørgsmålet om rækkevidden af det forestående vaccinationsprogram, hvor der er købt et stort antal vaccinationer imod Influenza A.
Spørgsmålet er om myndigheder af frygt for beskyldinger om særdeles lempelig omgang med statens penge vil se sig nødsaget til at bruge disse vacciner inden holdbarhedsdatoen udløber ?
En effekt af den politik kan være en øget risiko for resistens fra Influenza A, hvis den går hen & muterer til en variant med større modstandsdygtighed over for disse kendte midler imod denne type influenza.
På andre medicinområder som antibiotika anbefaler man tilbageholdenhed & som jeg husker det kommer lægemiddelstyrelsen ved nye tal for stigende brug af antibiotika med formaninger om, at nedsætte brugen af disse for at undgå opbygning af modstandsdygtighed hos bakterier over for de benyttede antibiotika.
Faktisk er der siden år 2000 sket en stigning i brugen af antibiotika i Danmark med 32 procent (Politiken d. 31. januar 2009).
En bakterie, som allerede er resistent er stafylokokken MRSA (Sst.dk, 31. oktober 2006)
De seneste tal fra juni 2009 over forbruget af antibiotika fra Lægemiddelstyrelsen viser også en stigning fra sidste år - igen. Tilsyneladende er Københavnerne nogle pylrerøve for deres børn får mere antibiotika end Bornholmske børn.
Til etårige børn i Københavns amt indløstes i 1998 dobbelt så mange recepter på antibiotika som til etårige børn i Bornholms amt.
Kilde: Nummer 26, Maj 2000, Lægemiddelstyrelsen side 15
Men for at komme tilbage til Influenza A vaccinen vil risikoen jo øges for modstandsdygtighed med et større antal vaccinerede end højst nødvendigt.
Det vil give større sandsynlighed for, at Influenza A kan finde værter hvor den kan opbygge modstandsdygtighed.
Indtil videre er der allerede konstateret en smittet med Influenza A, som var resistent over for Tamiflu (Sst.dk, 26. juni 2009)
Én chauffør fra Nordjylland er indtil videre død herhjemme af influenza A (Politiken, d. 3. september 2009).
Imens undrer jeg mig over den omvendte proportionalitet i medierne.
800 spås at dø af Influenza A. Det får megen omtale.
I år 2000 døde 14.000 herhjemme som følge af rygning. Det får ingen omtale.
Hvorfor sætter medierne ikke fokus på det store antal af døde i tobaks-krigen istedet for ?
Er det fordi journalister er rygere ?
Eller løber de som lemminger alle efter den samme nyhedshistorie uden eftertanke & kritisk sans ?
Måske lidt af hvert :/
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments