You are here

Vestre Landsret lukker Tilst-sagen

De to betjente, der dræbte to blityve i december 2001 i Tilst ved Århus, slipper for yderligere retslig efterspil. Det har Landsretten netop afgjort.

Politiets interne undersøgelser har tidligere frikendt de to betjente, men pårørende til de dræbte unge har anlagt et civilt søgsmål mod Østjyllands Politi, Rigsadvokaten og Justitsministeriet, fordi de mener, at undersøgelserne ikke har været grundige og offentlige nok.

Landsretten valgte dog at frifinde alle tre sagsøgte.

(...)

Den ene betjent, kaldet F, forklarede, at han skød gennem forruden på den grønne Jeep Cherokee, som Lars Wølch Jørgensen kørte, mens betjent B forklarede at han ikke skød mod andet end bilens dæk.

Pårørende vil gå hele vejen
Politiets tekniske undersøgelser har imidlertid vist, at det var et projektil fra Betjent B's pistol, der røg gennem forruden på den grønne jeep.

Lars Wølch Jørgensens far Stig Wølch Jørgensen har tidligere udtalt, at han vil anke sagen til Højesteret og eventuelt videre til Menneskerettighedsdomstolen. Det synspunkt fastholder han over for P4 Østjylland, og han siger, at kampen om sandheden fortsætter.

Der er et interview med Stig Wølch Jørgensen her:

Landsretten lukker Tilst-sagen (DR Online)