Finanskrisen år 1: Ingen restriktioner vedtaget endnu over for finanssektoren

Den 15. september 2009 var det et år siden Lehman finansselskabet i USA gik konkurs. Regeringer verden over har hastet ind for at redde finanssektorens fra sig selv med skattepenge & ubegrænsede garantier for indlån.

Forleden holdt G20 landene møde (De 20 største økonomier i verden) & jeg har ikke set nogle konkrete forslag til at indføre restriktioner, som kan forhindre en lignende finansspekulativ krise igen i fremtiden. Man vil se på sagen uden, at der bliver nævnt konkrete tiltag. G20-mødet er omtalt i Berlingske Tidendes Business sektion d. 28. september 2009: G20-møde præget af mange men'er, s. 16.

EU-kommissions svar er oprettelse af en kontrolfunktion under den uafhængige Europæiske Centralbank (ECB):

Godt 17 år efter at EUs indre marked med fri bevægelse af kapital over grænserne trådte i kraft, meldte EU-Kommissionen onsdag ud med et forslag, som på sigt vil føre til et fælles europæisk system med kontrol af internationale bank- og finansvirksomheder, der fungerer i Europa.

Det lægger op til, at der skal skabes et nyt råd og sekretariat placeret under den Europæiske Central Bank i Frankfurt, som skal holde øje med finansielle risikoer i fremtiden og advare bankerne herom.

Ifølge EU-kilder dækker denne formulering over, at der endelig skal skabes en form for fælles europæisk banktilsyn – en idé, som de fleste medlemslandlande før udbruddet af finanskrisen ellers slog kors for sig over.

Men efter finanskrisen er modstanden svundet ind, og på næste EU-topmøde i oktober ventes forslaget vedtaget, uanset hvad amerikanerne møder op med på denne uges topmøde i G-20 kredsen, hedder det.

»Den europæiske offentlighed kræver, at der bliver mere kontrol med sektoren,« sagde Almunia.

EUs første skridt mod bankkontrol (Berlingske Business.dk) (23. september 2009)

Nu vil jeg ikke påstå, at jeg er toneangivende blandt den fiktive "europæiske offentlighed". Jeg vil faktisk ikke have mere kontrol & da slet ikke på EU-niveau.

Jeg vil have restriktioner på finanssektorens spekulationsmuligheder.

EUs fremgangsmåde er den velkendte. Først skaber EU-systemet et problem, hvorefter det selvfølgelig skal løses på EU-niveau ved at flytte mere magt til EU fra medlemslandene.

EUs liberalisering af & garanti for frie kapitalbevægelser i det indre marked er årsagen til den spekulative bobbel, der udløste den igangværende finanskrise. Hvis der ikke indføres nogle restriktioner over for finanssektoren, så vil vi med sikkerhed se en lignende finanskrise i fremtiden.

Desværre er den frie bevægelighed af penge en så central del for EU-fanatisternes tro. Det vil med garanti ikke kunne lade sig gøre at indføre restriktioner over for denne "frihed". Hvis EU-eliten skulle gøre op med kapitalens frie bevægelighed skulle der ske noget nær et gigantisk paradigme skift ikke bare i dansk, men også i andre EU-landes politiske system.

Det tvivler jeg stærkt på vil kunne ske blandt disse politikkere.

Forhåbentlig stemmer Irland igen Nej til Lissabontraktaten på fredag d. 2. oktober 2009 & det kan dermed være med til at sikre en lille kæp i hjulet på EUs altfortærende politiske sorte hul.

Lige nu er det for mig at se noget nær den eneste mulighed for, at få åbnet op for en reel diskussion af hele EUs virkemåde & opbygning.

Demokrati indbefatter også en kontrol med pengene & dens brug. Det nuværende system i EU-landene blev oprettet med henblik på samhandel med ydre toldmure & det er også idag fundamentet for EU-landene. Virksomheder kan igennem lobbyisme i Bruxelles få større indflydelse på lovgivningen i alle EU-medlemslande end i de enkelte lande.

Hvis du har penge, så kan du være med til at bestemme væsentlige politiske emner i EU-landene.

Har du ingen, så kan du ikke.

Men er det demokrati ?

Tilbage står at finanssektoren stadig med garanti elsker penge & stadigvæk er grådige efter hurtigt tjente penge.

En manglende regulering & restriktion af denne grådighed vil igen i fremtiden føre til endnu en finanskrise.

Tilbage står spørgsmålet, hvorfor regeringen i Danmark & regeringerne i udlandet ikke istedet brugte pengene på at hjælpe de mennesker, der bliver ramt af finanskrisen igennem arbejdsløshed ?

Hvorfor er politikkerne villige til at satse 260 % af Danmarks samlede produktion (BNP) i garanti for bankerne, men ikke for lønmodtagere ?

Lønmodtagerne er jo trods alt også vælgere, når det kommer til stykket.

Hvorfor skal lønmodtagere betale prisen for finanssektorens uansvarlige opførsel, hvor finanssektoren bliver belønnet istedet for at blivet revset ?

Da IT-boblen sprang i 2000 var der ingen kære mor blandt politikkerne, som stod klar med IT-pakker.

Hvorfor er finanssektoren så meget vigtigere, at politikkerne er nødt til at sætte massivt ind over dens overlevelse ?

Viser det netop ikke et sygt system, som trænger gevaldigt til en grundig revision ?

Istedet for sker der ingen væsentlige tiltag over for finanssektoren. Godt nok er der nu lagt dæmper for på småting som direktionslønninger & forbud mod nye aktieoptioner for direktionerne, men det er ren & skær symbolpolitik uden reel vægt & fylde. Læs mere på TV2 Nyhederne: FAKTA: Bankpakke II i detaljer (19. januar 2009)

Nu kan politikkerne så sige, at de har gjort noget. Men i mine øjne er det langt fra nok.