DR P1 Orientering d. 7. oktober 2009:
Ét af formålene med at stramme reglerne om familiesammenføring i 2002 er helt klart blevet opfyldt. Der kommer langt færre udlændinge ad den vej til Danmark.
Men hvad har reglerne ellers bevirket?
Altså de regler, som indebærer, at man tidligst kan hente en ægtefælle hertil fra udlandet, når man er over 24, og kun hvis parret tilsammen har en større tilknytning til Danmark end til et andet land.
Det har Socialforskningsinstituttet set på i en omfattende undersøgelse, der blev offentliggjort i dag.
Rapport modbeviser regeringen
Den er bestilt og betalt af Integrationsministeriet, og netop derfor er det måske særlig påfaldende, at rapporten konkluderer, at de stramme familiesammenføringsregler ikke har haft alle de positive virkninger, som regeringen og skiftende integrationsministre ofte har fremhævet - heriblandt Rønn Hornbech og Bertel Haarder.Sidstnævnte skrev i februar i år en kronik i Jyllands-Posten, under overskriften "Uden 24-årsreglen ville der være langt flere tvangsægteskaber og dårligere integration."
Han fremhæver bl.a., at flere unge med indvandrerbaggrund - især pigerne - nu får en bedre uddannelse.
Men rapporten fra Socialforskningsinstituttet kan ikke underbygge påstandene.
Af Astrid Fischer
Hør mere på:
SFI-rapport modbeviser regeringen (DR Online) (7. oktober 2009)
Læs rapporten her:
Ændrede familiesammenføringsregler (SFI.dk) (7. oktober 2009)
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments